Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/08-16   -   Pressemeddelelse

Fokus på brug af antibiotika hos tandlæger

I en ny national klinisk retningslinje for brug af antibiotika ved tandlægebehandling bliver der i en række anbefalinger lagt op til en mere begrænset brug af antibiotika.

Det anslås, at der i Europa dør omkring 25.000 mennesker om året på grund af infektioner, som ikke kan behandles med antibiotika. Samtidigt ser vi en stigning i antallet af antibiotikaresistente bakterier. Derfor har Sundhedsstyrelsen i en NKR valgt at sætte fokus på den rutinemæssige brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling.

"Antibiotikaresistente bakterier er et stigende problem, som på et tidspunkt kan medføre, at selv mindre infektioner kan blive livstruende. Vi håber derfor, at denne NKR kan være med til at sænke brugen af antibiotika", siger afdelingstandlæge Karen Geismar, formand for arbejdsgruppen bag den nye retningslinje.

"Det er dog samtidigt vigtig at understrege, at der i visse tilfælde er brug for behandling med antibiotika. Det skal bare ikke være en rutinemæssig behandling i forbindelse med tandlægebesøg," forklarer Karen Geismar. "Vores anbefalinger bygger på en afvejning af hensynet til den forventede effekt af en behandling med antibiotika og den risiko en patient har ved en infektion i munden, overfor det overordnede problem med antibiotikaresistente bakterier."

Den nationale kliniske retningslinje bygger på vidensbaserede anbefalinger for udvalgte områder, men den kan ikke stå alene og skal ses i sammenhæng med øvrige vejledninger og anbefalinger.

Den nationale kliniske retningslinje er faglig rådgivning og retter sig primært til privatpraktiserende tandlæger, der anvender antibiotika i forbindelse med behandlinger i deres praksis. Patienter og andre med interesse for området kan også orientere sig i retningslinjen. Retningslinjen skal medvirke til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet.

Pressekontakt

Christina Debes Helm
Fuldmægtig
  7222 7642

Firma

Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S, Danmark

  72 22 74 00

http://www.sst.dk

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire