Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/12-14   -   Pressemeddelelse

Her er de nominerede til Årets Fodboldspiller 2014

Den 10. januar 2014 kåres vinderen af Hessel HiRE og Spillerforeningens Årets Fodboldspiller 2014 ved DR's store sportsgalla, Sport 2014.

Traditionen tro har spillerne i den hjemlige Danmarksturnering og de udlandsprofessionelle selv været med til at udpege de fem nominerede til Årets Fodboldspiller 2014.

De nominerede er:

Kasper Schmeichel, Leicester City FC, har sammen med Leicester City taget skridtet op i den bedste engelske række, Premier League. Med hele 11 clean sheets spillede Kasper Schmeichel en stor rolle i sidste halvdel af Leicesters oprykningssæson, ligesom han nu gør god en figur i Premier League.

Christian Eriksen, Tottenham Hotspur, er igen i år nomineret til Årets Fodboldspiller. Sidste år løb Tottenhams offensive kreatør med prisen, som han nu igen bejler til. Christian Eriksen har for alvor etableret sig i Premier League, hvor han har leveret store præstationer på et til tider svingende Tottenham-mandskab.

Lasse Schöne, Ajax Amsterdam, har for alvor fundet sig til rette i den hollandske storklub. Det er blevet til både mål og oplæg i Æresdivisionen såvel som Champions League for kantspilleren, der med sine 28 år er en af de bærende kræfter på et ungt Ajax-hold.

Lasse Vibe, IFK Göteborg, har taget Sverige og Allsvenskan med storm. IFK Göteborgs nummer 9 har haft en decideret fremragende sæson i den bedste svenske række, hvor den 27-årige offensive profil har nettet 24 gange i 26 kampe.

Pierre-Emile Højbjerg, FC Bayern München, har på fodboldbanen haft et stort 2014. I løbet af året er det blevet til spilletid på Bayern Münchens stærke mandskab, debut på det danske A-landshold og ikke mindst kåringen som Årets Talent 2014.

Se med den 10. januar, når vi kårer Årets Fodboldspiller 2014.

Pressekontakt

Pressetelefon
  33 12 11 28

Firma

Spillerforeningen
Pilestræde 35, 1. sal
1112 København K, Danmark

  +45 33 30 13 36

http://www.spillerforeningen.dk/

Modtag nyheder fra Spillerforeningen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire