Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/11-10   -   Pressemeddelelse

Morten Breum og Sisse Marie var verdens 8. mest sete musikvideo

25. oktober udkom deres fælles single "Every Time (You Look At Me)" og i dag fredag er den gået direkte ind som #1 på denne uges officielle download chart. På udgivelsesdagen var musikvideoen desuden verdens 8. mest sete.

Singlen gik allerede på udgivelsesdagen #1 på iTunes og lå der efterfølgende stabilt i 5 døgn. Samme dag var musikvideoen til nummeret den 8. mest sete musikvideo på YouTube globalt og på den korte tid videoen har været tilgængelig har den rundet hele 268.000 visninger.

Den revolutionerende video til "Every Time (You Look At Me)" er instrueret af Michael Christensen, som i samarbejde med Morten Breum og Sisse Marie har formået at skabe en visuelt overlegen video, der i den grad kan konkurrere med dyre udenlandske musikvideoer.

Om Sisse Marie
Som 15-årig vandt Sisse Marie i 2001 MGP, hvilket førte til udgivelsen af hendes debutalbum. Herefter startede hun en karriere som model, hvor storbyer som London, Istanbul og Milano blev hendes arbejdsplads, dog afbrudt af en sviptur til Danmark for at udgive top 5 singlen "Boom", og for at arbejde som VJ på MTV. Mens Sisse Marie boede i den amerikanske musik-storby Atlanta, blev hun opdaget af den anerkendte vokal-coach Jan Smith, som til dagligt bl.a. arbejder med Usher, Justin Bieber og Ciara. Samarbejdet gjorde at hun fandt sin stil, og begyndte at indspille og skrive sange i nogle af Atlantas største studier.

Om Morten Breum
Morten Breum er en af landets mest efterspurgte DJs og har bl.a. turneret Danmark rundt med Nik & Jay. Ved siden af sine DJ-jobs tilbringer han masser af tid i studiet, hvilket blandt andet resulterede i debutalbummet 'Drop!' fra 2009 med gæsteoptrædener fra Nik & Jay, Camille Jones, Rune RK, m.fl. Den 11. oktober i år udkom så en smagsprøve på Breums kunnen bag DJ-pulten med udgivelsen af mix-albummet 'Nightclub Session', der peakede som nr. 2 på iTunes' albumchart, samtidig med at nummeret 'Fest' feat. Nik & Jay toppede iTunes' singlehitliste.

Relevant information

http://www.sonymusic.dk


Pressekontakt


Firma

Sony Music Entertainment Denmark A/S
Vognmagergade 7, 6. sal
1120 København K, Danmark

  3376 0300

http://www.sonymusic.dk

Modtag nyheder fra Sony Music Entertainment Denmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire