Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/10-14   -   Pressemeddelelse

Godt at kommunerne skruer op for økonomien på socialområdet

Socialpædagogerne glæder sig over, at knap 40 pct. af kommunerne vil bruge flere penge på det sociale område. "Det er positivt, at kommunerne vil prioritere socialområdet i det kommende år. Men det er bekymrende, at så mange af dem vi spare på udsatte børn," siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen.

Altinget.dk har spurgt landets kommunale økonomichefer om budgetterne for 2015. Rundspørgen viser, at 39 pct af dem regner med at bruge flere penge på det sociale område. Det glæder Socialpædagogernes formand Benny Andersen:

"Det er godt, at kommunerne samlet set bruger flere penge på området. Det er et område, der har oplevet flere års hårde besparelser, så der er brug for lidt luft nu. Det handler jo om mennesker og menneskers livschancer. Vi hører fra vores medlemmer på fx forsorgshjemmene, på kvindekrisecentrene, på døgninstitutionerne og hos familieplejerne, at det flere steder er blevet så stramt, at de oplever det svært at løbe med og løfte indsatsen. Så det er positivt, at kommunerne har besluttet at skrue op for økonomien på flere af vores arbejdsområder i det kommende budgetår," siger Benny Andersen.

Til gengæld er Socialpædagogerne det meget bekymrende over, at hver tredje kommune svarer, at de vil spare på udsatte børn og unge:

"Det er et skævt sted at spare. For der er dermed en risiko for, at indsatsen over for de her børn kommer for sent, ikke er den rigtige indsats og at vi først sætter ind, når skaden er sket. Det er urimelig overfor de drenge og pigers muligheder i livet, og det er særdeles kortsigtet samfundsøkonomisk. Regningen bliver meget større i den sidste ende. Så samlet set er det skidt, at så mange vil ned-prioritere dette område," siger Benny Andersen.

Pressekontakt

Benny Andersen
Forbundsformand
  +45 40 55 09 82

Firma

Socialpædagogerne
Brolæggerstræde 9
1211 København K., Danmark

  7248 6936
  2210 1725

http://www.sl.dk

Modtag nyheder fra Socialpædagogerne på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire