Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/11-12   -   Pressemeddelelse

SmartWeb lancerer mobil handelsløsning i samarbejde med PayPal

Hvis du sælger varer eller tjenesteydelser online, ved du allerede, at flere og flere af dine kunder tilgår butikken fra mobile enheder. Du er nok også helt med på, at du mister kunder og markedsandele, hvis ikke du er klar til at handle via smartphone og tablet. Derfor har SmartWeb og PayPal nu gjort det enkelt, hurtigt og sikkert at implementere mobil betaling i din webshop.

De første 50 løsninger er gratis
"Indenfor de næste par år overhaler trafikken fra mobile enheder de stationære computere. I 2012 forventes væksten i internethandel fra mobile enheder at stige 62% i Europa og 14% i Danmark. Derfor er det afgørende for vores kunder, at vi kan hjælpe med en sikker og enkel løsning her og nu. Løsningen er udviklet i samarbejde med PayPal, og deres tonstunge erfaring med onlinebetaling er en garanti for sikker, hurtig og effektiv betaling. Vi glæder os så meget til at komme i gang, at vi forærer de første 50 løsninger væk" siger Rasmus Graversen, direktør i Smartweb.

Kom i gang før konkurrenterne
Lars Green, salgsansvarlig for PayPal Danmark, hæfter sig ved de konkurrencemæssige fordele: "Danske virksomheder kommer til at miste markedsandele online, hvis de ikke gør sig klar til salget via smartphones. Hos PayPal er vi glade for samarbejdet med SmartWeb og for at kunne fjerne nogle af de barrierer, der er ved at sælge via mobiltelefonen i Danmark. Med det fælles initiativ, er det nu er muligt for virksomheder at lancere en mobilhandelsløsning uden at tage en krone op af lommen. SmartWeb's software håndterer præsentation af varer og købsproces på mobilen, mens PayPal formidler forbrugernes betaling med kreditkort direkte på mobilen."

Det handler om at gøre kunderne stærkere
Samarbejdet med PayPal er det første i en række initiativer, som SmartWeb tager for at fremme mobilhandel i Danmark og gøre egne kunder stærkere. " Vi lever af at gøre vores kunder rigere, så vi har udelukkende fokus på løsninger, der styrker vores kunders konkurrencekraft i fremtiden", siger Rasmus Graversen.


Relevant information

http://www.smartweb.dk




Pressekontakt


Firma

SmartWeb.dk
Opkærsvej 10
8381 Tilst, Danmark

  43 33 17 93

http://www.smartweb.dk

Modtag nyheder fra SmartWeb.dk på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire