Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/12-15   -   Pressemeddelelse

Sixt Biludlejning udfordrer konkurrenterne med en ny udlejningsstation i Aalborg

Sixt Biludlejning oplever en stigende efterspørgsel på leje af biler og varevogne i Nordjylland og åbner derfor 1. december en udlejningsstation i Aalborg SV - Skalborg - som ligger 10 min. kørsel fra Aalborg centrum. Sixt har allerede en driftig station i Aalborg lufthavn og styrker med det nye udlejningskontor sin position som et af Danmarks førende biludlejningsselskaber.

Den nye station drives af dynamiske Henrik Rasmussen, som er velkendt i det aalborgensiske erhvervsliv med blandt andet Dit Bilplejecenter. Henrik udtaler: "Samarbejdet med Sixt er en stor styrke for vores nuværende forretning. Ikke alene fordi vi pt. er det eneste biludlejningsfirma i Aalborg SV, men også fordi vores nuværende kunder vil nyde godt af, at de kan leje biler og varevogne i lokalområdet. Vores samarbejde med Sixt i resten af Danmark, især afdelingen i Aalborg lufthavn, bevirker, at vi på meget kort tid kan levere præcis den bil, som kunden ønsker. Vi kan ligeledes tilbyde at afhente og levere bilen til kunden."

"Vi udfordrer helt bevidst markedet i Nordjylland. Hos Sixt er kunden altid i centrum, og vi glæder os til at byde velkommen til endnu flere nordjyske kunder, som kan leje kvalitetsbiler og varevogne til markedets bedste priser. Månedsleje af biler hitter i Nordjylland, og vi kan tilbyde billig månedsleje uden binding og førstegangsydelse. Aalborg er en by i hastig udvikling, og Sixt vil gerne bidrage til denne positive vækst.", udtaler Philip Schack, Adm. direktør hos Sixt Biludlejning.

Fokus hos Sixt Aalborg SV er på udlejning af personbiler og varevogne til såvel privat- som erhvervskunder. De lokale erhvervsdrivende kan f.eks. med et Sixt Fordelskort leje bil og varevogn i DK og udlandet med op til 10 % rabat. Sixt Aalborg SV deler adresse med Dit Bilplejecenter og Car Concierge, som er specialister i luksusbilpleje.

Adresse: Sixt Aalborg SV, K. Christensensvej 2D, 9200 Aalborg SV

Sixt er en international udbyder af mobilitetsløsninger af høj kvalitet. "Feel the motion" - Sixts motto - er udbredt i mere end 100 lande verden over. Kunder har adgang til mere end 175.000 biler ved cirka 4.000 udlejningskontorer samlet under Sixts brand. Sixt kan præsentere en flåde med alt fra elbiler, stationcars og varevogne til luksus- og sportsvogne.

Billeder


Pressekontakt


Firma

Sixt Biludlejning Danmark A/S
Kystvejen 42
2770 Kastrup, Danmark

  +45 32 48 11 00
  +45 42 20 06 01

http://www.sixt.dk

Modtag nyheder fra Sixt Biludlejning Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire