Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/08-14   -   Pressemeddelelse

Sixt rent a car har verdens bedste mormor

Når biludlejningsfirmaet Sixt rent a car fredag den 22. august kan fejre et succesfuldt 10 års jubilæum i Danmark, skyldes det bl.a. deres bemærkelsesværdige orange branding og content marketing, som engagerer kunderne og sætter dem i centrum i samspil med den bedste lejeoplevelse.

Sixt rent a car, der er kendt for "skæv" markedsføring og content marketing, har netop fået viral succes med deres såkaldte "mormor-kampagne": Mormor lejer en bil. På Facebook har reklamen opnået over 2000 likes på få dage. Hele kampagnen er udviklet som en cross-media kampagne, og man vil bl.a. støde på den i flere danske biografer i efteråret. Det internationale reklameudvalg Ads of the World har ligeledes valgt at vise kampagnen. Siden viser de mest inspirerende reklamer i verden, og det er et godt selskab at komme i for Sixt Danmark. Kampagnen er udviklet af marketingchef Tine Rønnest Knapp.

Det er bare noget, vi lejer
Adm.dir. Philip Schack er glad for opmærksomheden, som understøtter Sixt Danmarks rolle på 10. år som "klassens frække dreng", der formår at tænke ud af boksen og tale i øjenhøjde med kunden. Kunden er bossen:"I bund og grund ønsker vi bare at tage brodden af alt det fine og vise, hvor enkelt det hele i virkeligheden er: Vi er jo bare biludlejere. Så den tid andre virksomheder bruger på at tænke fine corporate tanker og udtænke flotte, men til tider tomme løfter, bruger vi på at handle og snakke med vores kunder. Vi lytter til kunderne. Og så markedsfører vi os via skæve konkurrencer på de sociale medier og engagerende reklamer, der er på kanten af, hvad man forventer af en "pæn" virksomhed, og hos Sixt er det altid med et smil på læben" forklarer Philip Schack.

Sixt
Sixt er verdens ældste biludlejningsselskab og blev grundlagt i Tyskland i 1912. I dag er Sixt Tysklands største biludlejningsselskab og har fortsat familien Sixt ved roret. Sixt har 4000 udlejningskontorer i mere end 105 lande.
Sixt har den 22. august 2014 10 års jubilæum i Danmark. Firmaet har fået 4 Gazellepriser (Børsens Nyhedsmagasin) og er den tredjestørste spiller på det danske biludlejningsmarked.
Sixt Danmark er ejet af bestyrelsesformand Henrik Isaksen. Adm.dir. Philip Schack kom til Sixt i starten af 2013 og har en baggrund bl.a. fra konkurrenten Avis. Marketingchef Tine Rønnest Knapp, der bl.a. har en baggrund som kreativ direktør samt marketingchef i reklame- og forlagsbranchen, blev ligeledes hentet til virksomheden i 2013.

Billeder


Pressekontakt


Firma

Sixt Biludlejning Danmark A/S
Kystvejen 42
2770 Kastrup, Danmark

  +45 32 48 11 00
  +45 42 20 06 01

http://www.sixt.dk

Modtag nyheder fra Sixt Biludlejning Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire