Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/09-14   -   Pressemeddelelse

Her handler singlefester IKKE om at score

Singlefester er da kødmarkeder for desperate singler , der ikke kan finde en kæreste eller et knald i virkeligheden, ikke? Nej, ikke i Aarhus i hvert fald.

Der bliver snavet igennem og lystigt gnubbet underliv, når singler går til singlefest, for de tager jo kun af sted for at finde en kæreste eller en, de kan dæmpe ensomheden med for en enkelt nat.

Sådan ser mange stadig på singlefester, men ikke i Aarhus, hvor de nu går nye veje.

"Mange opfatter det stadig som lidt sørgeligt eller pinligt at tage til singlefester eller andre singlearrangementer, fordi de tror, at den slags events kun er for desperate, ensomme enlige, der nu prøver den sidste udvej for at finde en kæreste, men sådan behøver det altså ikke at være," forklarer Pia Damsgaard Bach, der er indehaver af singleguiden SingleSpot.dk og arrangerer singlefester i samarbejde med Bernhardt Natklub i Aarhus.

Hun har derfor lavet et nyt koncept, hvor det primære formål er at møde nye mennesker og få nye bekendtskaber. Og naturligvis at komme ud og have en sjov aften.

"Når singler bliver omtalt i medierne og andre steder, handler det altid om, hvordan de hurtigst muligt kan finde en kæreste, men aldrig om at man jo egentlig også bare kan nyde friheden og se, hvad tiden bringer, så det er netop den ånd, vores singlefester bliver holdt i," forklarer Pia Damsgaard Bach, der selv er single.

Tag alene til fest

Konceptet går ud på, at det skal være nemt at komme i kontakt med de andre singler til festen, uanset om du kommer alene eller følges med en ven eller veninde. Derfor er der spisning inden festen, hvor der er mulighed for at komme til at kende nogle af de andre singler lidt bedre under rolige forhold før festen.

Der er desuden et bord med flag, hvor en værtinde står klar til at modtage dig, der dukker op alene til festen og ikke har lyst til at stå helt alene, og der er desuden en Facebook-gruppe med navnet
"Singlefester på Bernhardt i Aarhus", hvor man kan aftale at følges med nogle af de andre eller mødes til en drink, inden festen.

"Jeg har lavet den type fest, jeg selv savnede, da jeg blev single. Mine veninder havde ikke så meget lyst til at gå ud mere pga. børn og familie, så jeg kom sjældent ud, fordi jeg ikke turde tage alene af sted. Så jeg håber, at det her koncept får mange som mig til at tage chancen. Der sker jo i hvert fald ikke så meget, hvis du bliver hjemme og krammer sofaen," mener Pia Damsgaard Bach.

Næste fest finder sted fredag 26. september kl. 20 på Bernhardt Natklub på Store Torv i Aarhus. Der er plads til 300 singler.

Pressekontakt

Pia Damsgaard Bach
Indehaver
  29918701

Firma

SingleSpot.dk
H. N. Clausens Gade 21
8000 Århus C, Danmark

  29 91 87 01
  29 91 87 01

http://www.singlespot.dk

Modtag nyheder fra SingleSpot.dk på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire