Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/09-16   -   Pressemeddelelse

Din Mercedes-Benz som parkeringsplads-søgemaskine



Bosch og Daimler gør det nemmere at finde en parkeringsplads. Bosch og Daimler lancerer pilotprojekt for community-based parkering. Registrering foretaget af forbipasserende biler og rapportering af ledige parkeringspladser ved kantstenen.

Stuttgart - Den daglige søgen efter en parkeringsplads er ofte en kilde til stress og frustration, især hvis det tager lige så lang tid som den egentlige køretur. Og bilerne kører jo alligevel konstant forbi ledige parkeringspladser uden at bruge dem. Ville det ikke være rart, hvis disse biler kunne informere andre bilister om, hvor store disse ledige pladser er, og hvor de befinder sig?

Det er netop det, Mercedes-Benz og Bosch arbejder på. Sammen tester de community-based parkering - en ny intelligent service, der gør det hurtigere og nemmere at finde en parkeringsplads. De har lanceret et pilotprojekt i området omkring Stuttgart, der omfatter forskellige testbiler fra Mercedes-Benz. Ved hjælp af bilernes sensorer genererer de data om ledige parkeringspladser ved kantstenen, som de rapporterer om og modtager via kommunikationsinterface.

"Næsten alle vores personbiler hos Mercedes-Benz er netværksforbundet i et intelligent netværk. Når de også udstyres med de rigtige sensorer, genererer de data så at sige 'i forbifarten'. Vi ser anvendelsen af data til hurtig identifikation af ledige parkeringspladser som det næste logiske trin, siger Sajjad Khan, leder af Digital Vehicle and Mobility hos Mercedes-Benz.

"Med community-based parkering bliver det en fælles opgave at finde en parkeringsplads. Vi kan reducere bilisternes søgen efter parkeringspladser betydeligt og lede dem direkte hen til en ledig plads, siger Dr. Rolf Nicodemus, leder af projektet Connected Parking hos Bosch.

Bilerne bruger de eksisterende sensorer
Ultralydssensorer, der allerede er integreret i bilen, kan scanne vejkanten konstant ved hastigheder på op til 55 km i timen. Når ledige parkeringspladser registreres, sendes de indsamlede data fra Daimler Vehicle Backend via et sikkert datalink til Bosch IoT Cloud for analyse. Data mining-metoder anvendes for at kontrollere, om de identificerede pladser nu også rent faktisk er ledige parkeringspladser. Hvis bilerne f.eks. bliver ved med at rapportere om en ledig parkeringsplads et sted på en stærkt befærdet vej, er det højst sandsynligt en indkørsel, der som følge deraf ikke kan anvendes til parkering.

I første fase af denne service fra Mercedes-Benz og Bosch beregner systemet sandsynligheden for at finde en ledig plads på en given vej. I næste fase, når community-based parkering er blevet mere udbredt, vil det også være muligt at rapportere om kantstenspladsernes tilgængelighed og dimensioner i ægte tid. Kombineret med yderligere informationer om ledige pladser - f.eks. dem i offentlige parkeringshuse - kan disse data fra community-based parkering efterfølgende vises som et digitalt parkeringspladskort på displayet eller via app'en "Mercedes me". Bilisterne kan så vælge denne destination i deres navigationssystem og lade sig navigere direkte hen til de ledige parkeringspladser.

Parkering uden stress minimerer bilisternes frustration
Hvis man hurtigt kan finde en parkeringsplads, sparer man tid, brændstof og skåner både sine nerver og miljøet. I kombination med parkeringsassistentsystemer som f.eks. Remote Park Pilot, der nu er i den nye Mercedes E class, minimerer community-based parkering klart stressen ved at parkere.

Relevant information

Læs mere om Bosch og Daimler lancerer pilotprojekt her:
www.bosch-connected-parking.com


Billeder


Pressekontakt

Lisa Berg Nielsen
Kommunikationschef
  +45 44 89 82 11

Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire