Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/10-14   -   Pressemeddelelse

Rapport: Rigtigt at indføre énstrenget akutsystem i Region Hovedstaden

Den nye akutordning, der har 1813 i spidsen, var en visionær beslutning, konkluderer uafhængig rapport. Konflikt mellem læger og region betød dog, at resultatet for borgerne i første omgang var ikke-tilfredsstillende. Regionen vil styrke dialogen med lægerne.

Det var "logisk og rigtigt" at indføre det enstrenget og visiteret akutsystem (EVA) i Region Hovedstaden, og både design og planlægning af den nye ordning var professionelt og solidt udført.

Sådan skriver konsulentvirksomheden COWI i hovedkonklusionen i en ny og uafhængig rapport, hvor beslutningen om at indføre EVA også kaldes for "visionær" og "i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger".

Konfliktsituation var et problem
Rapporten konkluderer bl.a., at konflikten mellem Region Hovedstaden og de praktiserende lægers organisation (PLO) i hovedstaden betød, at resultatet af den nye akutordning i første omgang blev "ikke-tilfredsstillende", som COWI kalder det.

Ifølge konsulentvirksomheden har begge parter et medansvar for, at konflikten løb af sporet med det resultat, at beslutningen om at indføre EVA blev taget for hurtigt og på et utilstrækkeligt grundlag. Det førte bl.a. til et " (...) ikke-tilfredsstillende resultat af en ellers fornuftig vision og beslutning", skriver COWI i rapporten.

Turbulent start
Rapporten fra COWI er bestilt af politikerne i Region Hovedstaden, fordi de ønskede en evaluering og læring af, hvorfor akutordningen fik en så turbulent start med lange svartider på 1813.

"Akutordningen er i dag bedre fungerende end i årets første to måneder. Og selvom vi endnu ikke er i mål med svartiderne, så er det vores helt klare indtryk, at borgerne generelt er glade for servicen i det nye akutberedskab. Det viser vores brugerundersøgelse også. Det er i høj grad sundhedspersonalet i akutordningens fortjeneste. Derfor glæder det mig, at COWI-rapporten nu sætter en tyk streg under, at beslutningen om at indføre EVA var logisk og rigtig", siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

Styrket dialog er vejen frem
Hun understreger, at Region Hovedstaden længe har været indstillet på, at samarbejde og dialog er vejen frem.

"Ét af kritikpunkterne i rapporten er, at regionen ikke har været dygtige nok til at inddrage den lægefaglige og sygeplejefaglige ekspertise. Det er en kritik, som jeg et langt stykke vejen er enig med rapporten i, og jeg har da også flere gange sagt, at de praktiserende læger skal med ombord i den nye akutordning. Regionen og PLO har for mig at se et fælles ansvar for at få dialogen og samarbejdet op at stå", siger Sophie Hæstorp Andersen.

Regionsrådsformanden henviser til, at hun allerede har en god og løbende dialog med ledelsen i PLO, og at hun på baggrund af rapporten fra COWI, og en kommende rapport om mulighederne for at forbedre EVA fremover, nu vil tage initiativ til at mødes igen med PLO's formandskab.

FAKTA: Det siger COWI rapporten blandt andet:

· Beslutningen at indføre det enstrengede og visiterede akutsystem (EVA) i Region Hovedstaden var logisk, rigtig og visionær og i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger og aftalen mellem regeringen og Danske Regioner.

· Beslutningen blev truffet hastigt og i en konfliktsituation. Konflikten bundede i uenighed mellem Region Hovedstaden og PLO Hovedstaden om bemandingen af et nyt sundhedshus i Helsingør.

· Konflikten betød bl.a. utilstrækkelig tid til planlægning og implementering, at medarbejdere var utilstrækkeligt forberedte og at nøgleaktører blev inddraget for lidt. Rekruttering af nye medarbejdere blev også vanskeliggjort af konflikten.

· Servicemålene for 1813's svartider er overoptimistiske sammenlignet med andre regioner og den tidligere lægevagt.

Pressekontakt


Firma

Region Hovedstaden
Regionsgården, Kongens Vænge 2
3400 Hillerød, Danmark

  +45 70 20 95 88
  +45 70 20 95 88

http://www.regionh.dk

Modtag nyheder fra Region Hovedstaden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire