Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/10-15   -   Pressemeddelelse

3.000 færre huse til salg

Færre boliger til salg. Det er realiteten for boligkøbere mange steder i landet. Det viser Realkreditrådets udbudsstatistik for september 2015. Aktuelt står der 58.366 boliger til salg. Det dækker over 38.647 huse, 7.302 ejerlejligheder og 12.417 fritidshuse.

Udbuddet af huse er lavere end for et år siden i alle landsdele, og samlet set er udbuddet af huse skrumpet med 3.304 det seneste år. Udbuddet af huse er faldet mest i Københavns omegn, der tæller Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk kommuner. Her er udbuddet ca. 16 pct. lavere end for et år siden.

"Boligkøbere på jagt efter et hus har lidt færre muligheder. Bedringen på boligmarkedet har nu bredt sig til store dele af landet, og det har ført til, at der står færre huse til salg. Det betyder, at boligkøbere nogle steder ikke kan være helt så kræsne som tidligere. Udbuddet af huse er imidlertid faldet fra et meget højt niveau, så på landsplan står der derfor fortsat mange huse til salg," siger Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet.

Udbuddet af ejerlejligheder er faldet over en længere periode, og familier på udkig efter en lejlighed har markant færre muligheder end tidligere.

"Ejerlejlighederne i hovedstaden har ført an i bedringen på boligmarkedet, og der er samlet set halvt så mange ejerlejligheder til salg i forhold til toppen i 2007," siger Peter Jayaswal.

En gennemsnitlig udbudt lejlighed på 85 kvadratmeter koster ca. 2,3 mio. kroner, og det er lidt mere end et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter, der i dag står udbudt til salg til knap 2 mio. kroner.

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire