Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/01-15   -   Pressemeddelelse

Tilbagegang for afdragsfrihed

Boligejernes realkreditlån med afdragsfrihed fylder mindre end for et år siden. Det seneste år er afdragsfrie lån til boligejerne gået tilbage med 19 mia. kr., selvom det samlede udlån til boligejerne kun er faldet med syv mia. kr. Det viser dagens tal fra Danmarks Nationalbank.

"Renterne er faldet, og det betyder, at afdragsbetalingerne på lån med afdrag stiger. Samtidig afdrager boligejerne på en større andel af deres samlede realkreditudlån, end de gjorde ved årsskiftet sidste år. Andelen af realkreditlån uden afdrag til boligejerne er faldet fra godt 56 til godt 55 pct. det seneste år," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet og tilføjer:

"De første lån med 10 års afdragsfrihed blev ydet i 2003, så der er nogle boligejere, der helt automatisk begynder at betale afdrag. Samtidig har realkreditinstitutterne gjort det dyrere for låntagere, der har afdragsfrihed end dem, der afdrager på deres lån. Det kan have fået flere til at overveje at betale afdrag."

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire