Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/07-14   -   Pressemeddelelse

Boligejerne afdrager som aldrig før

Boligejernes afdrag er løbende steget de seneste fem år og har aldrig været større. En gennemsnitlig boligejer afdrager i dag 2.400 kr. om måneden på sit realkreditlån.

De seneste fem år er afdragene på et typisk realkreditlån steget fra godt 1.650 kroner om måneden til ca. 2.400 pr. måned. Det svarer til en stigning på knap 750 kr. om måneden eller 9.000 kr. om året.

"Boligejerne skærer markant mere af gælden end tidligere. Faktisk har afdragene aldrig været større end i dag. I dag går knap halvdelen af boligejernes samlede ydelse til afdrag. For fem år siden var det kun en fjerdedel. Man kan kun glæde sig over udviklingen, da de fleste synes, at det er sjovere at betale afdrag end renter. Afdragene betaler boligejerne jo til sig selv, mens renterne betales til andre," siger Ane Arnth Jensen direktør i Realkreditrådet og fortsætter:

"Boligejernes afdrag er over en længere periode steget, især fordi renterne er faldet. Når renterne falder, er der nemlig mere plads til at afdrage. Afdragene på fastforrentede lån stiger via omlægninger, mens afdragene automatisk stiger på rentetilpasningslånene, når renterne falder."

Afdragene er vokset på trods af, at andelen af afdragsfrie lån er steget, siden de blev indført for godt ti år siden. Udviklingen er dog bremset op på det seneste.

"Lidt flere boligejere er begyndt at afdrage. Det seneste år er der 12.300 flere boligejere, der afdrager på deres lån. Samtidig er der blevet 7.100 færre med afdragsfrie lån. Udviklingen er bl.a. drevet af, at den tiårige periode med afdragsfrihed udløber på en del lån," siger Ane Arnth Jensen.

Andelen af afdragsfrie lån til boligejerne er faldet med 0,2 procentpoint siden sidste år og udgør i dag 56,3 pct.

Pressekontakt

Ane Arnth Jensen
Direktør
  +45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire