Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/02-17   -   Pressemeddelelse

Danske boliglån er blandt de billigste i Europa

Danske boliglån er blandt de billigste i Europa. Det viser nye tal fra Danmarks Nationalbank og Den Europæiske Centralbank.

"Boligkøbere og boligejere kan optage lån med rentebinding på et til fem år til ca. 1,29 pct. inkl. bidrag. Det er billigere end i de lande, vi typisk sammenligner os med," siger Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark.

Tal fra Den Europæiske Centralbank viser, at renten på lån nye boliglån med et til fem års rentebinding er 1,55 pct., 1,56 pct. og 2,0 pct. i henholdsvis Tyskland, Sverige og Holland.

"Vores markedsbaserede realkreditsystem betyder, at danskerne får direkte glæde af de lave renter. Sådan er det ikke i andre lande. Derfor kan danske familier finansiere deres drømmebolig til nogle af de laveste renter i Europa. De lavere renteomkostninger er både godt for den enkelte familie og de danske virksomheder. Danske familier får et større økonomisk råderum, og danske virksomheder kan foretage større investeringer. Det stiller os godt i konkurrencen med udlandet," siger Peter Jayaswal.

De billige danske boliglån er også blevet bemærket uden for landets grænser. EU-kommissionen fremhæver således i en helt ny rapport det danske realkreditsystem for at give danskerne nogle af de billigste boliglån i EU. Klik her for at læse rapporten.

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire