Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/01-17   -   Pressemeddelelse

Færre huse til salg for tredje år i træk

Der står 53.432 ejerboliger til salg ved udgangen af 2016. Det fordeler sig på 35.613 huse, 6.700 ejerlejligheder og 11.119 fritidshuse. Antallet af huse, der står til salg ved indgangen til et nyt år, er nu faldet tre år i træk, og faldet fordeler sig bredt i stort set samtlige landsdele.

Der står færre huse til salg end for et år siden i alle landsdele bortset fra Københavns omegn, Østsjælland og Østjylland. I 2015 var København by den eneste landsdel med højere udbud, og i 2014 faldt udbuddet over hele landet på nær i Sydjylland. På landsplan betyder det, at udbuddet af huse er faldet de seneste tre år.

På tærsklen til 2017 kan vi se tilbage på tre år, hvor antallet af huse til salg er faldet år for år i stort set alle dele af landet," siger Ane Arnth Jensen viceadministrerende direktør i FinansDanmark.

De senere års faldende udbud af huse falder sammen med en stigende handelsaktivitet. På landsplan er der år for år handlet flere huse i perioden mellem 2011 og 2015.

"Antallet af hushandler har været for opadgående siden 2011. For udbuddet af huse har det den betydning, at der fjernes flere annoncer fra ejendomsmæglernes hjemmesider," siger Ane Arnth Jensen, og uddyber:

"Alene på baggrund af den øgede handelsaktivitet kunne man faktisk godt have haft forventning om et endnu større fald i antallet af huse til salg, end det vi har set. Men der sættes også nye huse til salg, og i de senere år er der blevet sat flere huse til salg end tidligere. Den øgede handelsaktivitet kan have trukket flere sælgere ud på markedet, fordi udsigterne til at få gennemført et salg er bedre."

Udbudstiden på et hus i hele landet er 299 dage, hvilket svarer til ca. 10 måneder. Udbudstiden på huse har ikke rykket sig nævneværdigt det seneste år og kun i begrænset omfang de seneste tre år.

Udbuddet af ejerlejligheder er faldet en smule i 2016 efter en lidt større stigning i 2015. Udbudstiden på ejerlejligheder ligger i gennemsnit på 187 dage for hele landet, hvilket svarer til godt 6 måneder.

Pressekontakt

Pressetelefon
  + 45 33 12 48 11

Firma

Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K, Danmark

  33 12 48 11

http://www.finansdanmark.dk

Modtag nyheder fra Finans Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire