Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/03-14   -   Pressemeddelelse

Computer som børn og lærere kan bygge videre på

Dansk iværksætter designer verdens første komplette kodetaske omkring minicomputeren Raspberry Pi. RaspberryPod skal gøre det nemt for lærerne at gøre det sjovt for eleverne at lære at programmere.

Den lille charmerende computer Raspberry Pi dukkede op for et par år siden med én vigtig mission. At give børn lyst til at lære mere om at kode, bygge og skabe nyt.

Men lærerne har nok at se til. De skal ikke styrte rundt og lede efter skærme, stik, kabler og andre komponenter. Derfor har Frederiksberg-virksomheden PodConsult udviklet og produceret et komplet computer-samle-sæt, som gør det nemt for lærerne og sjovt for eleverne at lære at arbejde mere praktisk med teknologi.

- Fremtiden har brug for børn og unge, der kan noget PÅ en computer. Men som også kan noget MED en computer. Få computeren til at tale med maskiner, robotter, andre computere, sensorer. Nu har børnene lært at sidde foran en computer og skrive ord. Men de skal også lære at skrive kode, siger Karin Høgh.

RaspberryPod er et komplet sæt med mini-computeren Raspberry Pi, kabler, skærm, tastatur og mus. Styresystem på sd-kort. Udviklet først og fremmest til projektundervisning i fremtidens skoler og ungdomsuddannelser.

- Hvis børnene får lov til det, vil de bringe programmering ind i alle fag. Med RaspberryPod, et enkelt styresystem, sjove programmer og det rigtige tilbehør, er det muligt at tænke "ud af boksen" - væk fra skærmen, hen til kassen med byggeklodser, stofrester og dimser.

Der er efterhånden flere kommuner og skoler, som har fundet kodeordet til fremtidens skole.
I Frederiksberg Kommune vil man forsøge at få skolerne til at eksperimentere med programmering på skoleskemaet. Kommunen har netop øremærket 150.000 kr. til et forsøg. Mange andre steder i landet skyder forsøg op drevet af de it-kyndige læreres lyst til at lære it fra sig.

I engelske skoler er programmering allerede på skoleskemaet. Google smed 15.000 Raspberry Pi ud på skolerne. Men siden har man erkendt, at det ikke kan stå alene. Pædagogikken og det undervisningsfaglige skal være på plads.

- Det er mange læreres skræk, at de skal lære at programmere, før de kan undervise eleverne. Men med et samlet kodekit som RaspberryPod, nogle få beskrevne projekter og alle de ideer, eleverne selv kan finde via YouTube, behøver læreren ikke at være programmøruddannet, beroliger Karin Høgh.

RaspberryPod præsenteres og demonstreres i PodConsults stand 85 på Danmarks Læringsfestival i BellaCenter 25. og 26. marts. Kontakt Karin Høgh mobil 21 27 60 92 for interviews og besøg på standen.

Pressefotos kan hentes her - http://podconsult.dk/raspberrypod/pressefotos/ og i løbet af Læringsfestival uploades flere til frit brug.

Pressekontakt

Karin Høgh
Iværksætter
  +45 21 27 60 92

Firma

PodConsult
Gammel Kongevej 102, 1. tv
1850 Frederiksberg C, Danmark

  21276092
  21276092

http://raspberrypod.dk

Modtag nyheder fra PodConsult på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire