Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/08-17   -   Pressemeddelelse

Byt plantefrø med Meyer og Bonderøven til årets gårdfest



Der er både workshops og paneldebatter om gastronomi, økomad i verdensklasse, legeområde og markedsplads med lokale producenter, når michelin-kokken Christian F. Puglisi inviterer til den gratis gårdfestival Seed Exchange 19.-20 august.

Der er så dejligt ude på landet. Og der er særligt dejligt næstsidste weekend i august, når kokken og iværksætteren Christian F. Puglisi inviterer børnefamilier, foodies og økofans til gastronomisk festival på sin gård Farm of Ideas i Kirke Såby uden for Lejre. Til daglig producerer gården bæredygtige råvarer til hans restauranter Relæ, BÆST, Manfreds og Mirabelle, men for en weekend er den omdannet til årets bedste høstfest.

»Det er en mulighed for at komme og se, hvad vi egentlig laver her. Vi håber, at det vil tiltrække både landmænd og lokale producenter, men også københavnere og børnefamilier. Vi føler der er et behov for at skabe et sted, hvor man kan mødes på tværs af geografi, professioner og gastronomiske interesser,« siger Christian F. Puglisi.

Bondens brevkasse
Gårdfestivalen er gratis, og som navnet antyder, kan man på Seed Exchange købe og bytte blomster- og plantefrø i selskab med blandt andre Frøsamlerne og Copenhagen Seeds. Der vil også være markedsplads med masser af lokale økologiske specialiteter fra bl.a. Friis-Holm Chokolade, Fuglebjerggaard og HindsholmGrisen. Desuden er der en række workshops, hvor man f.eks. kan lære at fermentere grøntsager eller smage en af verdens bedste chokolader.

Hele weekenden er der legeområde og snobrød for børnene, imens de voksne kan høre paneldebatter om gastronomi og 'jord til bord'-tankegangen med internationale stjernekokke som Sean Brock og Jock Zonfrillo og økologiske ildsjæle som Claus Meyer og Matt Orlando. Alle debatter bliver optaget til en podcastserie i samarbejde med mediepartneren OAK The Nordic Journal, så man efterfølgende kan høre dem.

Søndag er der 'Bondens Brevkasse' hvor Frank 'Bonderøven' Erichsen, Marie Hertz, (Birkemosegård Køkken) og Lars Skytte (Skyttes Gartneri) svarer på spørgsmål fra publikum.

»Tanken er, at folk kan stille nogle spørgsmål om landbrug, som Bonderøven så kan svare på. Det kan være alt lige fra dyrkning af grøntsager til, hvordan man selv kommer i gang med at kærne smør. Det bliver rigtig sjovt,« siger Christian F. Puglisi.

Høstpicnic og pizzalangbord fra BÆST
Hvis man bliver sulten, er der alt fra frisklavet mælkeis fra gårdens køer til dampende kyllingsuppe og dertil økologisk kaffe, øl og vin fra madboder rundt omkring på marken.

Vil man rigtig forkæle sig selv, kan man på forhånd købe en af de begrænsede billetter til den gastronomiske høstpicnic, hvor Claus Meyer disker op med sin kartoffelsalat, Matt Orlando (Amass) serverer sin berømte kyllingesalat, Frank 'Bonderøven' Erichsen kærner smør til Mirabelles brød og meget mere. Man kan låne tæpper, og der er inkluderet fri udskænkning af naturvin. Billetter til høstpicnic'en koster 345 kr. inklusiv drikkevarer og kan købes her:
http://madbillet.dk/show/event/harvest-picnic/0/0/0/danish

Der er også mulighed for at få prisvindende pizza, når restaurant BÆST laver pop-up i den gamle staklade med udsigt over markerne. Pizzaen serveres rygende varm ved langborde sammen med en række af gårdens specialiteter som f.eks. den håndstrukkede mozzarella lavet på mælk fra Farm of Ideas' egne køer.

Billetter til BÆST pop-up langbordsmiddagen koster 295 kr. og kan købes her: http://madbillet.dk/show/event/baest-pop-up-banquet

Tag familie og venner med til årets bedste høstfest og oplev sensommeren i idylliske oplevelser på Farm of Ideas. Se det fulde program til Seed Exchange her: https://farmofideas.dk/program-1/

Hold øje med Facebook-eventet, hvor der løbende vil blive offentliggjort deltagerer og praktiske informationer: https://www.facebook.com/events/336356423466410/


Seed Exchange
Tid og sted: 19-20. august kl. 11-21
Adresse: Brobjergvej 13, 4060 Kirke Såby (gratis shuttlebus fra Hvalsø Station)
Gratis entré
Transport: Gratis shuttle bus fra Hvalsø Station begge dage i tidsrummet 11:00-21:00
Billetter til særevents: www.farmofideas.dk/tickets
Program: www.farmofideas.dk/program



Paneldebatter
Lørdag
12:00-12:30:Åbningstale af Carlo Petrini, grundlæggeren af Slow Food bevægelsen
15.00-16.00: Paneldebat Værdi i gastronomi
16.30-17.30: Paneldebat Seeds, variety and diversity (ENG)

Søndag
12:00-12.30: Bondens Brevkasse LIVE
14:00-15:00: Paneldebat Connecting contryside and restaurants' (ENG)
15:30-16:30: Paneldebat Økologien Socialt

Workshops
Lørdag
15:30-16:30: Gamle grøntsagssorter - smag og forstå forskellen / Camilla Plum, Fuglebjergaard (DK)
17:00-18:00: Lær at fermentere grøntsager / Marie Hertz, Birkemosegård (DK)

Søndag
11:00-12:00: Lær at fermentere grøntsager (DK) / Marie Hertz, Birkemosegård.
13:00-14:00: Spontangæring af cider og øl (DK) / Per Kølster, Kølsters Malt & Øl.
14:30-15:30: Sensorisk blommesmagning (DK) / Nordic Foodlab.
16:30-17:30: World's best chocolate (ENG) / Mikkel Friis Holmby, aword-winning chocolate maker.


Relevant information

Seed Exchange
https://farmofideas.dk/seedexchange/

Facebook-event
https://www.facebook.com/events/336356423466410/


Billeder


Pressekontakt

Sophie Petersen
Kommunikations- og projektchef
  2538 6967

Firma

NB Tekst
Viktoriagade 9, 4 th.
København V, Denmark

  26812722


Modtag nyheder fra Nanna Balslev på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire