Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/03-17   -   Pressemeddelelse

Dr. Hook indtager Roskilde Kongrescenter



Forsanger Dennis Locorriere er med i front, når et af 70'ernes populæreste rockbands spiller i Roskilde den 15. september.

Et af de bands, der inkarnerer lyden af 70'erne, er amerikanske Dr. Hook. Rockbandet med Dennis Locorrieres fløjlsbløde stemme i front indtog hitlister verden over med deres fængende blanding af soft rock, country og disco på hits som 'Sylvias Mother', 'Cover of the Rolling Stone', 'Sexy Eyes', 'A Little Bit More' og 'When You're In Love With A Beautiful Woman'.

Dr. Hook & The Medicine Show, som de hed i starten, blev dannet i 1968 af Dennis Locorriere og Ray Sawyer (med klap for øjet), der senere valgte at gå solo. Fra 1971 til 1983 udsendte Dr. Hook i alt 12 albums og lå nr. 1 på hitlisterne i mere end 42 lande - bl.a. i USA, England og Danmark. I 2014 udkom opsamlingsalbummet 'Timeless' med bandets største hits.

Siden 70'erne har Dr. Hook haft en trofast fanskare i Danmark. Og nu er Dennis Locorriere og Dr. Hook igen på turné med deres iørefaldende rockhits. Den 15. september står i nostalgiens tegn, når bandet spiller i Roskilde Kongrescenter.

Koncerten, præsenteres af Roskilde Kongrescenter og Gimle, er en af bandets eneste i Danmark i 2017. Billetter kan købes på gimle.dk


Info
Dr. Hook starring Dennis Locorriere
15. september i Roskilde Kongrescenter
Arrangører: Gimle og Roskilde Kongrescenter
Billetter via gimle.dk
Stående koncert
Billetpris 365 kr. + gebyr
Link: roskildekongrescenter.dk


Relevant information

Roskilde Kongrescenter
http://www.roskildekongrescenter.dk/


Billeder


Pressekontakt

Anne Berit Hesislev
Salgs- og marketingchef
  +452543 1807

Firma

NB Tekst
Viktoriagade 9, 4 th.
København V, Denmark

  26812722


Modtag nyheder fra Nanna Balslev på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire