Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/01-17   -   Pressemeddelelse

Oplev den nordiske sangskat i børnehøjde

Sangerinden Lone Wernblad rejser Norden rundt med sin koncertturné 'Nordisk - nøj, det er for børn' med nordiske sange for børn ml. 5-8 år. I 2017 optræder hun både i Danmark, på Færøerne og Grønland med sine populære børnekoncerter.

Børn fra hele Norden kender alle sammen Pippi Langstrømpe, Mumitroldene og HC Andersens eventyr. Og vores nordiske sprog har meget til fælles - f.eks. hedder 'hej' på finsk 'hei', 'hæ' på islandsk, 'hejsan' på svensk og 'heisann' på norsk. "¨

Det sidste år har sangerinden Lone Wernblad og hendes makker Peter Wemö rejst Norden rundt og spillet koncerter for i alt 1.500 børn mellem 5-8 år. Lone Wernblad har optrådt i Danmark, Sverige, Norge og Island med 'Nordisk - nøj det for børn' og oplevet, hvordan sproget er en del af vores nordiske dna:

"Hvis man sætter sig udover sprogbarrieren, findes den heller ikke. Da vi var på Island, så fandt vi f.eks. ud af, at sangen 'Hvem kan sejle foruden vind' faktisk er kendt i alle de nordiske lande."

Nordisk fællesskab
Lone Wernblad er sangskriver, forfatter, komponist, illustrator, performer, sanger og guitarist. Hun har de sidste år turneret Norden tyndt med koncerter for både børn og voksne, og er projektleder af 'Nordisk nøj det er for børn' - en koncert hvis mål er at vise, at vi har mere tilfælles i Norden end vi tror.
Hun brænder for den nordiske sag og for at give børn kvalificerede musikoplevelser med fokus på nærvær og kvalitet.

Turnéen 'Nordisk - nøj, det for børn' er støttet af Nordisk Kulturfond, Kulturkontakt Nord og Den Ingwersenske Fond. I 2017 bringer turnéen hende rundt i Danmark, men også til Færøerne, Finland og Grønland, hvor hun skal optræde på Nuuk Nordisk Kulturfestival.

Verdens længste børnesang"¨
Koncerterne varer en times tid og undervejs inddrages børnene i historiefortælling og sang- og bevægelseslege. Hver koncert følges desuden op af en sangworkshop, hvor ti udvalgte sprogsultne børn er med til at digte videre på Nordens længste børnesang 'Ens i Nord' skrevet af Lone Wernblad, Benjamin Aggerbæk og Peter Wemö og oversat til alle nordiske sprog.

Formålet med 'Nordisk - nøj, det er for børn'-turnéen er at lære børnene i de nordiske lande, at der ikke er så stor forskel på os i de nordiske lande. Og så selvfølgelig at stimulere børnenes fantasi og vække den sproglige nysgerrighed. "¨"¨

"Målet er at åbne børnenes øjne overfor andre sprog. Vi arbejder meget med sanglege og bevægelser, og alle børn er meget hurtige til at skabe et helt univers, hvis man bruger humor og formidler historierne på deres niveau," siger Lone Wernblad, der har optrådt professionelt for børn siden 2008.

"¨"¨
Turne i 2017
29/1: Ubby forsamlingshus, Kalundborg
30/1: Hovedbiblioteket Gentofte, Øregårdssalen
31/1: Vollsmose Kulturhus, Odense
1/2: Kalundborg
Færøerne fra den 27. april til den 1. maj, 2017
Finland i august-september, 2017.
Grønland, Nuuk Nordisk Kulturfestival i uge 42, 2017

Mere info:
http://nordisknoejdeterforboern.dk

"¨For interviews eller bookings, kontakt
info@lonewernblad.dk

Billeder


Pressekontakt

Lone Wernblad
Sangerinde
  40815092

Firma

NB Tekst
Viktoriagade 9, 4 th.
København V, Denmark

  26812722


Modtag nyheder fra Nanna Balslev på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire