Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/04-14   -   Pressemeddelelse

Kunstig blodåre er godt nyt for forsøgsdyrene

Ny forskning skal forbedre forholdene for forsøgsdyr. I dag offentliggør fødevareminister Dan Jørgensen fire forskningsprojekter, der til sammen modtager 1,4 millioner kroner.

Ny forskning skal forbedre forholdene for forsøgsdyr. Derfor tildeler Fødevareministeriet nu under 3R-Centeret 1,4 mio. kr. til forskningsprojekter, der dels har fokus på at reducere lidelse hos forsøgsdyrene, dels begrænse brugen af forsøgsdyr samt udvikle alternativer til forsøg på dyr.

I et af projekterne bliver der arbejdet på at udvikle en slags kunstig blodåre, der kan fungere som et alternativ i jagten på behandlingsformer, der kan hjælpe diabetikere med åreforkalkning. Et andet projekt skal søge nye veje til i endnu højere grad at reducere smerte og lidelse hos de forsøgsdyr, der anvendes i smerteforskningen.

"Vi skal lægge os i selen for at udvikle brugbare alternativer til forsøgsdyr, der hvor det er muligt, og samtidig gøre hvad vi kan for at sikre, at de dyr, vi bruger, ikke lider unødigt. Derfor er jeg glad for, at vi med projekterne her kan bidrage til at forbedre forsøgsdyrenes vilkår," siger Dan Jørgensen.

"Vi kommer desværre ikke helt uden om at bruge forsøgsdyr i arbejdet med at hjælpe patienter med diabetes eller andre alvorlige sygdomme, men dyrevelfærden for de forsøgsdyr, vi nødvendigvis må anvende, skal være i orden", tilføjer Dan Jørgensen.

De to øvrige projekter vil ligeledes gavne forsøgsdyrsområdet på hver deres måde. Ét projekt skal forske i blodprøvetagningsprocedurer. Forbedringer her kan både reducere belastningen af forsøgsdyrene og give bedre forskningsresultater. Et andet projekt skal udvikle metoder til at målrette forskning i hudinfektioner, så antallet af forsøgsdyr reduceres.

Fakta
3R-centret blev oprettet sidste år af Fødevareministeriet i samarbejde med medicinalindustrien og dyreværnsforeninger. Følgende organisationer er med:
· Alternativfondet
· Dyrenes Beskyttelse
· Forsøgsdyrenes Værn

Det er Danmarks 3R-centeret, der står for fordelingen af de 1,4 millioner til de fire forskningsprojekter. Centeret arbejder for at finde alternativer til forsøgsdyr, ligesom det arbejder for, at forsøgsdyr anvendes mere effektivt og gives de bedst mulige forhold.

Pressekontakt

Tasja Parize
Pressechef
  61 88 90 22

Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire