Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/02-17   -   Pressemeddelelse

Droner kan reducere forbruget af pesticider i landbruget

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen mødes den 27. februar 2017 med erhverv og forskningsinstitutioner for at opleve, hvad droner kan bruges til i dansk landbrug. Pressen er velkommen.

Droner kan gøre livet lettere for landmænd i Danmark og spare på udgiftskontoen og på pesticider.

Derfor er landbruget en del af den nationale dronestrategi, som den daværende Venstre-regering udarbejdede i september 2016. En dronestrategi som bl.a. vil styrke forsknings- og udviklingsindsatsen inden for droneteknologi.

Senest har Københavns Universitet med støtte fra Miljøstyrelsen udført et forskningsprojekt, som viser, at fotografering med droner fra 50 meters højde kan spotte ukrudt, og dermed give landmanden mulighed for at sprøjte ukrudtet meget præcist.

- I Danmark er landbruget meget åben for ny teknologi og hurtig til at gøre brug af teknologiens muligheder. Det er en vigtig egenskab og noget, som potentielt kan lette hverdagen og mindske brugen af pesticider, som kun skal bruges, når og hvor det er nødvendigt, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Presseinvitation: Oplev, hvad droner kan bruges til i dansk landbrug

Mandag d. 27. februar 2017 mødes Esben Lunde Larsen med repræsentanter fra blandt andet SAGRO og universiteterne for at få indblik i potentialet ved anvendelsen af droner i landbruget.

- Jeg ser frem til at få indblik i de konkrete måder, hvor droner kan bruges til at gøre landbrugets arbejde nemmere og mere effektivt. Flere steder har landmænd allerede taget teknologien i brug, men der er ingen tvivl om, at potentialet er endnu større, siger Esben Lunde Larsen.

Pressekontakt

Malene Kristensen
Pressesekretær, Miljø- og Fødevareministeriet
  2213 0834

Firma

Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K, Danmark

  20 91 59 01
  20 91 59 01

http://www.fvm.dk

Modtag nyheder fra Miljø- og Fødevareministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire