Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/09-15   -   Pressemeddelelse

Jorden rundt i privat jetfly

Rejsebureauet MarcoPolo sætter nye standarder for luksusrejser i Danmark: Flyv jorden rundt i privat jet, bo på nogle af verdens mest luksuriøse hoteller, og lad dig forkæle med eksotiske oplevelser, gourmet i verdensklasse og vanedannende luksus. Vildere end dette bliver det ikke. Rejsen varer 26 dage og koster 895.000 kr.

I samarbejde med søsterselskabet TCS World Travel præsenterer MarcoPolo nu en luksusrejse, der får alle andre rundrejser til at blegne. Ikke alene besøger man en række af verdens mest eksotiske destinationer. Man gør det også i hidtil uhørt komfort. Rejsen foregår i en specialbygget Boeing 757-200 med plads til blot 52 passagerer, der naturligvis alle flyver på 1. klasse. Undervejs bor man på nogle af verdens bedste hoteller, og man kan frit vælge mellem et væld af uforglemmelige oplevelser. Måltiderne er et kapitel for sig selv, og bagagen flytter på magisk vis fra hotelværelse til hotelværelse, uden at man skal løfte en finger.

"Her er virkelig tænkt på alle detaljer, så oplevelsen giver den fulde følelse af gennemført, kompromisløs luksus", fortæller MarcoPolos Brand Manager Dorte Kuula. "Et godt eksempel er informationerne om rejsen, som man modtager på en Ipad. Du får også tilsendt en eksklusive kuffert og et sæt Bose hovedtelefoner med noise-cancelling, der sikrer fuld udbytte af det udbyggede underholdningssystem ombord".

Der er som udgangspunkt to forskellige rejser at vælge imellem. Deriblandt denne ultimative jordomrejse på 26 dage fra Los Angeles via Tahiti, Australien, Laos, Indien, Tanzania, Sydafrika, Namibia og Brasilien til Florida.

Om prisen udtaler Dorte Kuula: "895.000 kr. er rigtig mange penge. Men det er ikke kun den vilde luksus, der gør rejsen unik. Serviceniveauet er fantastisk, og undervejs er der indlagt en række eksklusive oplevelser. Man flyver direkte fra sted til sted, og i lufthavnene føres man lige igennem som VIP. Således skal rejsen ses som en totaloplevelse, hvor alt det besværlige og tidskrævende ved at rejse er fjernet. Tilbage er kun den rene, eksotiske oplevelse - tilført ubeskrivelig luksus".

Jorden rundt i ypperlig luksus
Pris: fra kr. 895.000
Afrejse: 18. marts - 13. april 2016
Antal gæster ombord: 52
Teknisk arranger: TCS World Travel, som er MarcoPolos søsterselskab med base i Seattle. TCS har arrangeret mere end 240 superluksuriøse rejser til over 200 lande siden starten i 1991.



Relevant information

MarcoPolo rejser med privat jetfly
https://marcopolo.dk/rejsetype/med-privat-jet

TCS World Travel
https://www.tcsworldtravel.com/


Billeder


Pressekontakt

Dorte Kuula
Brand Director
  70120303
  21861206

Firma

MarcoPolo
Søren Frichs Vej 3
8000 Aarhus, Danmark

  70 12 03 03
  21 86 12 06

http://www.marcopolo.dk/

Modtag nyheder fra MarcoPolo på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire