Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/01-15   -   Pressemeddelelse

Kulturminister opfordrer til kamp i Frederikshavn

Når Frederikshavn Ishockey Klub fejrer 50-års jubilæum 24. januar 2015, indtager Marianne Jelved isen og opfordrer de unge spillere til kamp. Dog ikke med stave og puk, men med bøger og forfattere.

Frederikshavn Bibliotek og byens berømte ishockeyklub samarbejder om et læseprojekt, der skal motivere klubbens unge spillere til at læse mere og samtidig bryde med fordommene om, at sportsfolk ikke læser.

Projektet "FACE OFF - FIK Læser" er en del af kulturminister Marianne Jelveds store læsekampagne Danmark Læser, hvor 12 kommuner dyster om at blive landets bedste læsekommune. 24. januar 2015 besøger ministeren Frederikshavn for at fejre læseprojektet og Frederikshavn Ishockey Klubs jubilæum.

Kulturminister Marianne Jelved siger:
"Når vi læser, lever vi os ind i andre menneskers liv og tanker. Vi bliver bedre til at forstå vores omgivelser og os selv. På den måde er læsning en sport lige som ishockey. Mens ishockey styrker koordinationsevne, hurtighed og styrke, udvikler litteraturen vores indlevelsesevne og forståelse. Det giver os en indsigt, som vi kan tage med og bruge gennem hele livet".

I FACE OFF - FIK Læser er blandt andre den tidligere professionelle ishockeyspiller for White Hawks Mike Grey rollemodel. Mike Grey har vist, hvor vigtigt det er som sportsmand at udvikle sig ikke kun fysisk, men også mentalt.

Derudover har der i forbindelse med projektet været afholdt en række forfatterarrangementer, hvor deltagerne i projektet har kunnet møde Glen Ringtved, der har skrevet flere børne- og ungdomsbøger om sport. Glenn Ringtved har også inviteret de ældste deltagere til at komme med input til en ny bog om ishockey.

Læseapp
Projektet har i samarbejde med softwarevirksomheden Redia og Aalborg Universitet udviklet en læseapp til ishockeydrengene. App'-en gør det nemt altid at have relevant skønlitteratur lige ved hånden, når drengespillerne er på landevejen til og fra kampe. App'en deler bøgerne op i bidder, der gør det nemt at overskue, hvor langt man er kommet. Derudover kan man se kammeraternes læsepræstationer og sammenligne sig med sine Facebook-venner.

Center for Bibliotek & Borgerservice har stillet iPads til rådighed og udvalgt det mest relevante indhold til ishockeydrengene, der lige nu tester app'en. Ud over støtte fra Kulturministeriet er projektet støttet af Nordjyske Bank og KAFBU.

Ministerens program lørdag 24. januar 2015
12.00 Kulturminister Marianne Jelved taler på isen i Frederikshavn Ishockey Klub
12.15-13.00 Ministeren overværer første halvleg af 1. divisionskampen
13.00-14.00 Ministeren spiser frokost i kantinen med projektlederne og andre fra Danmark Læser-projektet

100.000 bøger skal deles gratis ud
På Verdens Bogdag 23. april 2015 bliver der som led i Danmark Læser-kampagnen uddelt 100.000 gratis bøger i hele landet. Er du bogelsker og vil gerne hjælpe med at dele bøger ud, kan du melde dig som boguddeler på www.danmarklæser.dk

Pressekontakt

Kulturministeriets pressetelefon
  +45 2276 5116

Firma

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K, Danmark

  25 47 21 07

http://www.kum.dk

Modtag nyheder fra Kulturministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire