Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/04-16   -   Pressemeddelelse

Kaotiske tilstande på Everest udsætter dansk ekspedition

Den danske bjergbestiger Ivan Braun har udsat sin Everest ekspedition til efteråret. Antallet af bjergbestigere på den notoriske nordside er langt højere end i tidligere sæsoner, og det forøger risikoen for uheld og aflyst ekspedition.

Årsagen er tidligere års problemer på sydsiden af Everest hvor en lavine i 2014 hvor 19 personer omkom og senest i 2015 hvor 25 omkom i lavinen som ramte base camp som følge af det kraftige jordskælv.

Derfor er mange rykket fra den populære sydside til den mere tekniske nordside, primært pga. den lavere risiko for laviner, og flere af disse har måske ikke de rette færdigheder til de tekniske passager der forefindes på nordsiden.

For Ivan Braun betyder der, at risikoen for uheld bliver for stor, og derfor udskyder han ekspeditionen til efteråret.

Forskellen på Nord og sydsiden af Everest er ikke kun den tekniske sværhedsgrad, men endnu vigtigere forskellen på redningstjenesten. Nordsiden af Everest befinder sig i Tibet, og her er der flyveforbud, så der findes ikke en helikopter redningstjeneste som på sydsiden, der befinder sig i Nepal.

Derfor er alle redningsaktioner på Nordsiden udelukkende baseret på hvordan andre bjergbestigere vægter andres liv i forhold til deres egne mål om at bestige bjerget, for hvis en kommer i nød, vil dennes skæbne være i hænderne på de øvrige bjergbestigere.

Vanen tro vil der være en stribe spektakulære ekspeditioner, lige fra super erfarende bjergbestigere som Adrain Ballinger (UK), som har besteget Everest hele 6 gange, den spanske ultraløber Kilian Jornet som vil løbe fra base camp til toppen og forsøge at sætte hastighedsrekord, til knapt så erfarne såsom blandt andet vil Tyler Armstrong fra Californien på blot 12 år forsøge at blive den yngste bjergbestigere på Everest.

Desuden vil vi se tidligere Hells Angel's bandemedlem Tim Medvetz (Kendt fra Discovery's serie om Everest) sammen med en US Marine Korps veteran som har mistet sit ben i kamphandlinger i Afganistan på Nordsiden.

Slutteligt vil et "All Female" russisk team bestående af 7 kvinder, hvor blot den ene deltager tidligere har været over 7000 meter, forsøge sig med Everest.

Alt i alt et mix af forskellige teams og færdigheder, konkluderer Ivan Braun og ønsker dem alt held og lykke. Men netop sådan et mix af færdigheder er opskriften på kaos og på et bjerg som Everest, endda på nordsiden hvor der ikke findes en etableret redningstjeneste gør at Ivan Braun skyder sine Everest planer til efteråret.

Et er at måtte vende om på bjerget i erkendelse af at heldet ikke var med en, eller at vejret var i mod en, noget andet er vende om fordi man har fået forfrysninger eller værre i en kø imens man venter på at forcerer en tekniske passage.

Eller befinde sig i en situation hvor man føler at man er stærk nok til at nå toppen, men hvor et nødråb fra en anden bjergbestiger i nød, gør at man må afslutte sit forsøg i bestræbelserne på at redde en anden tilbage til livet.

"Jeg er ikke er typen som kan lade et menneske i nød være alene, blot for at nå toppen af bjerget, det vil jeg ikke kunne leve med," siger Ivan Braun og fortsætter:

"Derfor har jeg valgt at rykke mine planer til efteråret, hvor Everest ligger øde hen, og de få som igennem tiden har forsøgt at bestige bjerget i efteråret, alle er af samme støbning som mig, og bevidst har valgt tidspunktet."

Efteråret er mere barsk end foråret på verdens højeste bjerg, den i forvejen barske temperatur falder for hver eneste dag der går, og vejret kan være mere lunefuld med kraftige storme. Men Ivan Braun har sammen med en meteorolog studeret vejret i efteråret de seneste 3-5 år og de har fundet en trend i at der med rimelig sandsynlighed opstår en periode med egnet vejr til et topforsøg.

"Hellere en kamp mod det majestætiske Everest hvor bjerg og vejr er de primære udfordringer, end risikoen for kaos som følge af mange andre bjergbestigere med forskellige baggrunde og målsætninger," slutter Ivan Braun.

Billeder


Pressekontakt

Ivan Braun
Bjergbestiger & foredragsholder
  53727601

Firma

Ivan Braun ApS
Lindholm Havnevej 29
5800 Nyborg, Danmark

  +45 53 72 76 01

http://www.ivanbraun.dk

Modtag nyheder fra Ivan Braun ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire