Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/04-15   -   Pressemeddelelse

Børn vil være kodepirater

Søndag lød startskuddet på den første af en lang række ITB Code Camps for børn, der gerne vil lære at kode og være kreative med it.

Over 100 børn brugte sammen med uddannelses- og forskningsminister, Sofie Carsten Nielsen, IT-Branchen og Coding Pirates søndag eftermiddag på at programmere alt fra robotter og 3D-printere til små spil og hjemmesider.

"Vi har startet et brancheinitiativ, hvor børn kan lære at være kreative og bruge it til at skabe en masse fantastiske ting. På den måde er vi med til at klæde de unge bedst muligt på til både at bruge og være med til at skabe vores fælles digitale fremtid," siger Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.

Kodning i stedet for fodbold
Allerede nu står flere hundrede børn på venteliste for at kunne deltage i arrangementerne, og IT-Branchen forventer derfor at få fulde huse til de fremtidige ITB Code Camps.

"Det er et fritidstilbud på linje med fodbold eller rollespil, hvor det handler være aktiv og bruge sin fantasi til at finde løsninger på forskellige udfordringer. Og det er der faktisk rigtigt mange børn, der gerne vil være med til," fortæller Birgitte Hass.

Over halvdelen af danskerne mener da også, at det er vigtigt, at børn ikke kun lærer at bruge it, men også at de lærer, at kunne være kreativt skabende med it. Det viste en undersøgelse foretaget af IT-Branchen i 2014. Undersøgelsen viste også, at 62 % mente, at gode it-kundskaber var vigtige for de unges fremtidige jobmuligheder.

"For os som branche handler initiativet naturligvis også om at skabe interessen for næste generation af IT professionelle, da der er mangel på dygtige it-udviklere i Danmark. Hvem ved, måske kan vi med de her initiativer være med til at finde it-verdenens svar på Ronaldo eller Wozniacki," siger Birgitte Hass.

Samarbejde mellem IT-Branchen og Coding Pirates
ITB Code Camps er et samarbejde mellem Coding Pirates, og en lang række it-virksomheder fra IT-Branchen.

Canon, Cap Gemini, Dell, Microsoft, NNIT, TDC og Tele Billing vil fremover afholde lignende arrangementer. IT-Branchen forventer, at listen over virksomheder, der gerne vil afholde ITB Code Camps vil vokse støt det næste stykke tid.

Kontaktinfo for de medvirkende virksomheder
IT-Branchen: Rune Fick Hansen, rfh@itb.dk, 27839038
Canon: Else-Marie Westh, emw@canon.dk, 20 11 21 23
Cap Gemini: Jens-Michael Simonsen, jens-michael.simonsen@capgeminisogeti.dk, 52 18 97 15
Coding Pirates: Christian Hjorth Lund, chl@basidia.dk, 27 14 70 70
Dell: Julie Rosendal, julie_rosendal@dell.com, 41 39 77 98
Microsoft: Anders Adelhorst, anders.adelhorst@microsoft.com, 51 57 80 48
NNIT: Svend Ravn, svrv@nnit.com, 30 79 55 90
TDC: Christina Krämer Mathiesen, chmat@tdc.dk, 23 60 56 83
Telebilling: Bettina Bekke, bbe@telebilling.dk, 29 68 42 65

Billeder


Pressekontakt

Rune Fick Hansen
Kommunikationschef
  +45 27 83 90 38

Firma

IT-Branchen
Børsbygningen, Slotsholmsgade
1217 København K, Danmark

  +45 72 25 55 02
  +45 27 83 90 38

http://www.itb.dk

Modtag nyheder fra IT-Branchen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire