Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/03-15   -   Pressemeddelelse

Manglen på it-kompetencer truer væksten i Danmark

39 procent af virksomhederne i it-branchen ser manglen på arbejdskraft, som den største barriere for vækst. Det viser en ny undersøgelse fra IT-Branchen og de regionale IT-fora.

"Danmark ligger til en førerposition når det gælder udnyttelsen af it, men manglen på kvalificeret arbejdskraft truer regeringens visioner om et digitalt Danmark, da branchen ikke kan skaffe hoveder til de fremtidige opgaver. Det er problem for Danmarks konkurrenceevne og for de services, det offentlige fremover skal tilbyde borgerne," siger Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.

I 2014 mente 32 procent af virksomhederne i it-branchen, at manglen på arbejdskraft var den største barriere for vækst. I år er det steget til 39 procent.

Næsten hver tredje måtte opgive at besætte stillinger
I 2014 måtte 27 procent af virksomhederne helt opgive at besætte it-stillinger pga. manglen på kvalificeret arbejdskraft. Ifølge IT-Branchen skyldes det i høj grad et manglende fokus på at uddanne folk med mere tunge it-kompetencer.

"Det er paradoksalt at næsten hver tredje it-virksomhed måtte opgive at besætte it-stillinger i 2014 samtidig med at visse it-uddannelser har en alt for høj dimittendledighed. Vi må stoppe med at bruge så mange ressourcer på at undervise i det-der-med-web på alle mulige uddannelser, når virksomhederne først og fremmest har brug for hardcore softwareudviklere med solide videregående uddannelser," siger Birgitte Hass.

IT-Branchens analyse viser, at der især er efterspørgsel efter it-kandidater og it-bachelorer samt efter personer med kompetencer inden for softwareudvikling.

Tre tiltag skal vende skuden
IT-Branchen ser tre tiltag som helt nødvendige for at få løst det stigende behov for at skaffe medarbejdere med de rette it-kompetencer.

"Flere unge skal fænges af, at være innovative og skabende med teknologi. Her når vi ikke i mål ved at udlevere en iPad til elevene eller at give lærerne en elektronisk tavle i klasseværelset. Vi skal have it ind som fag i gymnasiet Det er simpelthen en nødvendig færdighed i vores samfund i dag," slår Birgitte Hass fast.

Det næste nødvendige tiltag er en kompetence-analyse, der skal kortlægge fremtidens behov for it-kompetencer og som følges op af en fortsat politisk indsats for at sikre et bedre match mellem uddannelserne og erhvervslivets reelle behov. Da disse to tiltag tager år, før man kan høste frugten af dem, er det ifølge Birgitte Hass også nødvendigt at kigge på, hvordan branchen selv kan forbedre medarbejdernes kompetencer.

"Vi skal i branchen blive bedre til at klæde de kandidater, der måske ikke passer jobprofilen 100 procent, på, med de nødvendige færdigheder gennem uddannelse eller graduate og trainee-forløb," slutter Birgitte Hass.

Relevant information

Fakta om undersøgelsen

Pressekontakt

Rune Fick Hansen
Kommunikationschef
  +45 27 83 90 38

Firma

IT-Branchen
Børsbygningen, Slotsholmsgade
1217 København K, Danmark

  +45 72 25 55 02
  +45 27 83 90 38

http://www.itb.dk

Modtag nyheder fra IT-Branchen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire