Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/04-15   -   Pressemeddelelse

Nye boligsælgere løber med hver anden køber

NYHEDSEFFEKT: Tal for 2015 viser, at flere boliger bliver solgt hurtigt - 53 % er solgt på under 90 dage. For fem år siden var det kun 35 %

Det går stærkere - fra 'til-salg' til 'solgt' - på boligmarkedet.

Med en ny opgørelse lavet for finans.dk fastslår ejendomsmæglerkæden home, at fremgangen på boligmarkedet skubber til de hurtige handler - boliger solgt på under 90 dage. Der er tale om villaer/rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse.

Kædens handelstal for 1. kvt. 2015 viser, at flest boliger er solgt, inden de har været til salg i 90 dage. Hele 53 % mod 44 % sidste år. For fem år siden fyldte nyhederne kun 35 % af handlerne.

"Tallene fortæller noget om den forvandling, som boligmarkedet er gået igennem fra finanskrisen, over den forsigtige fremgang vi har set siden 2012 og til nu, hvor boligmarkedet er godt varmet op i størstedelen af landet. Vi tolker det som om, at køberne er mere optimistiske og har større økonomisk sikkerhed, samt at boligsælgerne sætter realistiske priser," siger relationschef Mads Ellegaard i home.

Overskriften for markedet er altså lige nu, at 'nyheder til gode priser løber med købernes underskrift'.

Den stærke fremgang i andelen af hurtige salg er sket samtidig med, at der er solgt 31 % flere boliger i årets første kvartal. Det betyder, at der bag faldet for andelen af handler fra 90 til 180 dage - fra 25 % til 23 % - reelt ligger en fremgang i styksalget på hele 28 %.

For boliger til salg i mere end et halvt år (180 dage) er derimod gået tilbage - både målt i andel og styk.

"Køberne foretrækker nyt, men det er ikke nok at være 'ny på markedet'. Selv om renten er ekstraordinært lav, og optimismen bobler, skal prisen stadig være rigtig for at komme godt i gang med salget. Psykologien på markedet betyder fortsat, at en bolig bliver stemplet som lidt træt, hvis den løbende må halte efter markedet med mindre prisnedsættelser," siger relationschefen i home.

Tendensen med flere hurtige salg følger godt i tråd med, at prisafslaget fra sælger til køber også er skrumpet. Tallene fra home viser også, at det især er lejlighederne, der ryger hurtigst. Her er det næsten to ud af tre, der bliver solgt inden 90 dage.

Pressekontakt

Mads Ellegaard
Relationschef i home
  50 40 50 40

Firma

Home A/S
Frichsparken Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj, Danmark

  86 15 43 00

http://www.home.dk

Modtag nyheder fra Home A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire