Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/10-14   -   Pressemeddelelse

Øget konkurrence er til gavn for boligsælgere

Alle ejendomsmæglere må nu kontakte konkurrenternes kunder, mens de har boligen til salg.

Det er besluttet af Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) og godkendt af alle ejendomsmæglerkæder. Det er sket efter ønske fra Konkurrencestyrelsen om øget konkurrencen i ejendomsmæglerbranchen.

Tidligere har § 2 i DE's etiske regelsæt forhindret andre ejendomsmæglere at kontakte boligsælgere, mens de havde en aftale med en anden ejendomsmægler.


Det er baggrunden for, at ejendomsmæglerkæden home nu er begyndt at skrive til boligsælgere, der har boligen til salg hos andre mæglere end home.

I brevene får boligsælgerne blandt andet en række konkrete råd til at give boligen mere værdi under salget - og dermed øge chancen for et godt boligsalg.

"Vi hilser de nye tider og øget konkurrence velkommen, og vi har set det som en ny mulighed, så vi selv bliver endnu bedre til at servicere og hjælpe vores kunder. Det er der blandt andet kommet 52 konkrete salgsfif ud af, som vi har valgt at dele med alle, der skal sælge boligen," siger Mads Ellegaard, relationschef i home:

"Hvis en boligsælger oplever, at salget ikke går som forventet hos en af vores konkurrenter, håber vi naturligvis, at kunderne vil tænke på os, når det er tid til at tænke nyt og kontakte en anden mægler."

Den skærpede konkurrence kommer alle til gavn - både kunder og ejendomsmæglere - mener home.

"Vi kan fremadrettet forvente endnu højere service i hele branchen og måske nye produktsammensætninger til gavn for danske boligejere," siger Mads Ellegaard.

De 52 salgsfif: http://www.home.dk/salgsfif

Pressekontakt

Mads Ellegaard
Relationschef i home
  50 40 50 40

Firma

Home A/S
Frichsparken Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj, Danmark

  86 15 43 00

http://www.home.dk

Modtag nyheder fra Home A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire