Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/01-15   -   Pressemeddelelse

Alkoholbehandling giver respekten tilbage

Benyt kommunernes gratis alkoholbehandlingstilbud og få respekten tilbage. Sådan lyder opfordringen i en ny landsdækkende alkoholkampagne.

Holbæk Kommune bakker op om den landsdækkende alkoholkampagne "Få respekten tilbage".

Kampagnen, der er igangsat af Alkohol & Samfund og TrygFonden, skal gøre flere opmærksom på kommunernes alkoholbehandling. Tilbuddene er gratis og der er 14 dages behandlingsgaranti.

"Vi oplever alt for mange, der venter ti år, før de søger hjælp. På det tidspunkt har alkohollen typisk nedbrudt kroppen, ødelagt sociale relationer og påvirket den nærmeste familie. Derfor er det så vigtigt, at alle ved, at hjælpen er lige om hjørnet, og at man kan komme hurtigt i gang, siger Lene Kattrup Zoega, der er alkoholbehandler i Holbæk Kommune.

Opgør med fordommene
Lene Kattrup Zoega håber også, at kampagnen kan nedbryde nogle af de mange fordomme, der er om alkoholbehandlingen.

"Alkoholbehandlingen er langt mere fleksibel og tilpasset den enkelte i dag end tidligere. Det betyder, at man kan få bugt med alkohollen uden nødvendigvis at blive revet fuldstændig ud af sin hverdag. Det er mere diskret og det er et stort behov for mange af dem, der henvender sig til os", siger Lene Kattrup Zoega, der er alkoholbehandler i Holbæk Kommune.

Opgjort i kroner og ører har man alene i Holbæk Kommune en meromkostning på 46,4 millioner til personer med alkoholproblemer. Det dækker blandt andet over anbringelser, hyppigere brug af sundhedssystemet og diverse overførsler og ydelser.

"Når man sidder med en person, der drikker for meget, er de problemer, som misbruget skaber, meget nærværende. Ofte er jobbet røget, der er fysiske skavanker og man kan ikke tage sig af sine nærmeste. Et alkoholmisbrug påvirker alle dele af livet og i høj grad også de pårørende. Derfor er det også min klare anbefaling at tage fat i os. Vi er kun en opringning væk, og det kan være starten på at vinde sit liv og sin respekt tilbage," slutter Lene Kattrup Zoega.

Fakta
Holbæk Kommune tilbyder gratis og professionel rådgivning og behandling med garanteret start inden 14 dage.

Henvend dig til rådgivningscentret på telefon: 72 36 40 90 eller mail Raadgivningscentret@holb.dk.

Du kan læse mere om tilbuddene på:
http://misbrugogforsorg.holbaek.dk/misbrug/alkoholbehandling/

Pårørende til alkoholikere er også velkomne

Pressekontakt

Lene Kattrup Zoega
Alkoholbehandler Holbæk Kommune
  72 36 11 32

Firma

Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk, Danmark

  72 36 46 08

http://www.holbaek.dk

Modtag nyheder fra Holbæk Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire