Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/10-15   -   Pressemeddelelse

Airbus 330 fra SAS sikkerhedslander i Kangerlussuaq



En Airbus 330 fra SAS med 159 passagerer og besætningsmedlemmer har 12. oktober klokken 17:51 foretaget en såkaldt sikkerhedslanding i Kangerlussuaq Lufthavn. Hændelsen foregik uden dramatik, og det forventes, at flyet kan fortsætte mod sin destination igen i morgen, tirsdag d. 13. oktober.

159 passagerer og besætningsmedlemmer kom sidst på eftermiddagen 12. oktober på uventet besøg i Kangerlussuaq. En kaffemaskine ombord på SAS' rutefly, en Airbus A330-300 fra Stockholm til Chicago, udviklede røglugt i kabinen, mens flyet befandt sig i luftrummet over Grønland. Det fik besætningen til at kontakte flyveledelsen i Island, der kontaktede flyveledelsen i kontroltårnet i Kangerlussuaq. Her alarmeres brandberedskabet straks. I mellemtiden fik flyets besætning frakoblet kaffemaskinen og sprøjtet halon, der er en brandhæmmende gas ind i rummet bag kaffemaskinen.

Planmæssig landing
Sikkerhedslandingen forløb planmæssigt med Mittarfeqarfiits Brand & Redningstjeneste på standby.
"Alt er foregået efter bogen, og hændelsen viser, at vores kommunikation med både luftfartselskabet og flyveledelse i Island samt koordinering lokalt i Kangerlussuaq fungerer, som den skal i en sådan situation," siger Niels Grosen, der er driftsdirektør i Mittarfeqarfiit.

Mittarfeqarfiit arrangerer overnatning
Umiddelbart efter landingen blev passagerer og besætning samlet i Kangerlussuaqs terminalbygning og kaptajnen briefede passagerer om hændelsen. Det foregik uden dramatik, og SAS har valgt, at lade maskinen med passagerer og besætning blive i Kangerlussuaq til i morgen, 13. oktober. Mittarfeqarfiit har handlet kufferter og arrangeret overnatning og bespisning til de 159 gæster.

Hvad er en sikkerhedslanding?
Et fly laver en sikkerhedslanding, når der sker en hændelse, der ikke er en ulykke, som har at gøre med driften af et fly og som påvirker eller kan påvirke sikkerheden. En sikkerhedslanding er en landing "for en sikkerheds skyld." En sikkerhedslanding er ikke det samme som en nødlanding. Der er tale om en nødlanding, når der sker en hændelse i forbindelse med operationen af flyet, der medfører enten: Fatale eller alvorlige skader, eller omfattende skader på flyet herunder strukturelle fejl eller skader, der kræver større reparationer. Populært sagt foretager et fly en nødlanding, når omstændighederne tvinger flyet til at lande så hurtigt som muligt.

Pressekontakt

Niels Grosen
Driftsdirektør
  +299 52 79 89

Firma

Grønlands Lufthavne
P.O. Box 1036
3900 Nuuk, Danmark

  +299 38 26 02
  +299 59 74 74

http://www.mit.gl/

Modtag nyheder fra Mittarfeqarfiit på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire