Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/03-15 - Pressemeddelelse

Påske med renæssancens stærke kvinder

I påskeferien sætter Gammel Estrup - Herregårdsmuseet fokus på renæssancens stærke kvinder, og alle børn kan være med til at lave historiske smykker, som dem adelskvinder - og mænd - gik med dengang.

11/03-15 - Pressemeddelelse

Undersøgelse giver nye perspektiver på museumsundervisning for børn med indlæringsvanskeligheder

Nyt speciale om museumsundervisning for børn med indlæringsvanskeligheder viser, at der er store gevinster ved en alternativ og fysisk orienteret læringsform målrettet skoleelever med diagnoser som ADHD og autisme.

04/02-15 - Pressemeddelelse

Tre herregårde på én dag

Alle kan komme med på en moderne dannelsesrejse, når Dansk Center for Herregårdsforskning inviterer på bustur rundt til tre herregårde i Østjylland den 21. februar. Turen - der går til Sostrup, Ulstrup og Gammel Estrup - tager deltagerne med på sporet af "Den vilde Greve" Jørgen Scheel (1768-1825) og hans store europæiske dannelsesrejser i slutningen af 1700-tallet.

30/01-15 - Pressemeddelelse

Silhuetklip og hygge på herregården i vinterferien

I vinterferien kan børn og barnlige sjæle tegne og klippe deres egen silhuet på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Det var nemlig populært med klippede silhuetter før i tiden, og tilbage i 1700-tallet var silhuetklip ligefrem en videnskab.

06/01-15 - Pressemeddelelse

I den moderne turismes vugge: kom på dannelsesrejse med Jørn Lund og Carsten Jensen på Gammel Estrup -Herregårdsmuseet 31. januar 2015.

Forfatter Carsten Jensen og professor Jørn Lund kommer til Gammel Estrup - Herregårdsmuseet den 31. januar og giver deres bud på den moderne dannelsesrejse. Særrundvisninger på museet sætter fokus på adelens dannelsesrejser fra 1500- til 1700-tallet, der blev forløbere for turisme i senere århundreder. Dannelsesrejsen indleder museets deltagelse i kulturhovedstad Aarhus 2017, hvor museet arbejde med at sætte fokus på herregårdenes historiske rolle som kulturbærere og formidlere af kulturelle strømninger på tværs af Europa.

15/12-14 - Pressemeddelelse

Jan Petersen blev mesterbager på Gammel Estrup

Regionsrådsformand i Region Midt Bent Hansen (S) og borgmester i Norddjurs Kommune Jan Petersen (S) kæmpede den 14. december om titlen som den bedste julebager. De to socialdemokrater dystede i disciplinen vaniljekranse, og Jan Petersen kunne efter to timers hårdt arbejde kåres som mesterbager.

03/12-14 - Pressemeddelelse

Regionsrådsformand og borgmester dyster på julebag

Regionsrådsformand i Region Midt Bent Hansen (S) og borgmester i Norddjurs Kommune Jan Petersen (S) kæmper om titlen som den bedste julebager. Dysten finder sted 14. december på herregården Gammel Estrup, hvor de to socialdemokrater skal bage julesmåkager i brændekomfuret i herregårdskøkkenet, som man gjorde for hundrede år siden.

01/12-14 - Pressemeddelelse

Ny udgivelse om herregårdshistorie sætter fokus på dannelse

Gammel Estrup - Herregårdsmuseet udgav 28. november bogen, Herregårdshistorie. Bogen er den niende i rækken af bøger, der - i en lettilgængelig form - præsenterer forskellige aspekter af de danske herregårdes kulturhistorie. Bogen, der henvender sig til alle herregårdsinteresserede, har i denne niende udgave særligt fokus på dannelsesbegrebet.

25/11-14 - Pressemeddelelse

Herregårdsmuseum sætter fokus på jul hos landarbejderne

I de fine stuer, sale og gemakker på de danske herregårde fejrede greven jul med familiehygge og gæster fra nær og fjern. Men anderledes så det ud hos de mange arbejderfamilier, der boede under trange kår på landet. Man hyggede sig i familierne, men julen var også i høj grad forbundet med hårdt fysisk arbejde og mådehold. Med udstillingen Jul i Skovarbejderhuset, giver Gammel Estrup - Herregårdsmuseet de besøgende et enestående indblik i hvordan en arbejderfamilie på landet forberedte og fejrede jul omkring 1930.

18/11-14 - Pressemeddelelse

Der pyntes op til engelsk inspireret jul på Gammel Estrup

Herregården Gammel Estrup på Djursland er i disse dage ved at blive pyntet op til jul. Målet er at få herregården til at se ud, som den gjorde omkring 1918, da den sidste greve boede på stedet. Det er museets frivillige blomstergruppe, der står for oppyntningen, der omfatter både kranse, guirlander og dekorationer i den engelske stil, som var moderne for knap hundrede år siden

22/10-14 - Pressemeddelelse

Uhyggen kommer krybende Allehelgensaften på Gammel Estrup

Det er ikke en oplevelse for sarte sjæle, når Gammel Estrup - Herregårdsmuseet slår portene op Allehelgensaften 31. oktober. Her kan man opleve sale og gemakker i stearinlysenes skær og høre de gamle spøgelseshistorier, der knytter sig til stedet. Og efterhånden som mørket falder på, vil genfærd og overnaturlige væsener vise sig på herregården.

15/10-14 - Pressemeddelelse

Få hele historien med Sansernes Herregård

Silketapeter, malerier, lysekroner, fine møbler, stukdekorerede lofter, bemalede gulve, gamle rustninger, porcelæn, potter, pander og kanonkugler: På Gammel Estrup er der en masse at se. Men nu er der også noget at høre, lugte, føle og smage. Museet har nemlig netop åbnet en særlig sanseudstilling i herregårdens historiske interiører. Udstillingen kan opleves til og med påske næste år.

08/10-14 - Pressemeddelelse

Museum vil fortælle historie for alle sanser

Der er noget på spil for alle sanser på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet på Djursland. Museet har nemlig skabt en udstilling, der ikke kun består af traditionelle genstande og plancher, men også af lydoptagelser, smagsindtryk, dufte og tekstiler, som man må røre ved. Udstillingen, der har titlen Sansernes Herregård, åbner fredag aften 10. oktober.

03/10-14 - Pressemeddelelse

Porten til Europa

Nyt formidlingsprojekt om herregårdene som 'porten til Europa' fokuserer på herregårdenes rolle som kulturelle centre på landet. Godsejerne var internationalt orienterede, og herregårdene var derfor ofte de første til at modtage de nyeste europæiske strømninger. Fra herregårdene bredte disse strømninger sig herefter ud i lokalsamfundene. Projektet er en del af Gammel Estrup - Herregårdsmuseets deltagelse frem mod Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017

24/09-14 - Pressemeddelelse

Herregårdsspecialister fra hele Norden samlet på Fyn

Det årlige "Nordisk Slots- og Herregårdssymposium" er netop afholdt på Holckenhavn i Nyborg. Årets tema var 1600-tallets nordiske herregårde og herskaber, og symposiet bød blandt andet på foredrag fra Nordens førende forskere på feltet, præsentationer af nye forskningsprojekter samt ekskursioner til et udvalg af Sydfyns 1600-tals herregårde.

24/09-14 - Pressemeddelelse

Hør Nikolaj Brøsted fortælle om sit liv i lokalområdet nær Skovarbejderhuset i Lunden ved Gammel Estrup.

Den 6. oktober fortæller Nikolaj Brøsted sin personlige beretning om egnen og menneskene i Gammel Estrups lokalområde i 1950 ́erne.

19/09-14 - Pressemeddelelse

Stadig få pladser til foredrag om fattige kvindfolk på landet

24. september kan man opleve Ph.d. Agnete Birger Madsens medrivende foredrag om forladte koner, ugifte mødre og deres kamp for overlevelse nær de store hovedgårde og herregårde omkring 1850. Aftenen byder på gruopvækkende og farverige historier som fortællingen om tjenestepigen Andresine, der fik fem børn med fire forskellige tjenestekarle og endte på fattiggården. Ved arrangementet serveres der kaffe og kage fra Herregårdskøkkenet.

11/09-14 - Pressemeddelelse

Gammel Estrup har fokus på råvarer fra herregårdens køkken- og frugthave i efterårsferien

Alle kan være med til at lave æblemarmelade og sylte rødbeder, når husjomfruen skal i gang med det travle efterårsarbejde. foråret blev frøene plantet, og nu er de endelig klar til at blive høstet og bearbejdet i Herregårdskøkkenet. Gammel Estrup - Herregårdsmuseet inviterer i den anledning børn, unge og gamle til at hjælpe husjomfruen med at forarbejde og konservere råvarerne i det store køkken.

02/09-14 - Pressemeddelelse

Spændende foredragsrække om landarbejdere

Gammel Estrup - Herregårdsmuseet stiller i efteråret skarpt på fortidens landarbejdere på de danske herregårde gennem tre spændende foredrag. Man kan blandt andet høre om fattige kvinder og uægte børn samt de retslige forhold mellem herremanden og hans folk og man kan opleve en personlig beretning fra en tidligere landarbejder ved herregården Gammel Estrup.

11/08-14 - Pressemeddelelse

Danmarks første klassiske komedie opføres på Gammel Estrup

Godt 300 år efter, at den blev skrevet, kan man nu opleve Grevens og Friherrens Komedie på herregården Gammel Estrup. Det er Teaterselskabet Pulchra Semper Veritas, der står for forestillingen, der givetvis også blev opført på herregården tilbage i slutningen af 1600-tallet



Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire