Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/12-15 - Pressemeddelelse

Herregårdsfruerne indtager køkkenet

Søndag den 20. december er det nutidens herregårdsfruer, der indtager køkkenet på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Anne Sophie Gamborg og Anna von Lowzow bager julekager på brændekomfuret efter deres familiers traditionsrige opskrifter.

03/12-15 - Pressemeddelelse

Bogudgivelse: Nye historier fra Herregårdenes fascinerende verden

Det tiende bind i rækken Herregårdshistorie er nu på gaden. Gammel Estrup - Herregårdsmuseet har endnu en gang samlet et udpluk af både spændende og aktuelle historier fra herregårdenes fascinerende og mangfoldige univers.

24/11-15 - Pressemeddelelse

Jul i Skovarbejderhuset

Der er julestemning i det lille Skovarbejderhus i Lunden ved Gammel Estrup i hele december måned. I adventsweekenden d. 11.-13. december bliver huset beboet af en modig familie på fire, der har valgt at prøve kræfter med tilværelsen som skovarbejder på årets barske tid.

16/11-15 - Pressemeddelelse

Bag julekager med Micki Cheng på Gammel Estrup

På Gammel Estrup - Herregårdsmuseet er husjomfruens juleforberedelser i fuld gang. Lørdag d. 5. december får hun assistance til at nyfortolke de traditionelle bageopskrifter af den populære lokale mesterbager Micki Cheng.

20/10-15 - Pressemeddelelse

Mørkets magter slippes løs på Gammel Estrup

Modige gæster søges, når mørkets magter indtager Gammel Estrup - Herregårdsmuseet på Allehelgensaften lørdag d. 31. oktober. Kom og hør spøgelseshistorier knyttet til herregården og oplev de mystiske væsener i kælderen - hvis du altså tør ...

07/10-15 - Pressemeddelelse

Herregårdskøkkenet bobler og syder i efterårsferien

I efterårsferien smøger husjomfruen ærmerne op og tager fat i det store Herregårdskøkken på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. I ferien skal det sidste frugt og grøntfra køkkenhaven syltes - gerne med hjælp fra børn og andre madglade gæster.

29/09-15 - Pressemeddelelse

Hør historier i tusmørket om vagabonder, krybskytter og andet godtfolk

I anledning af Kulturnat Djursland skruer Gammel Estrup - Herregårdsmuseet tiden tilbage til 1930'erne og fortæller historier om de skæve eksistenser, der havde deres gang i skovene og på landevejene i lokalområdet.

11/09-15 - Pressemeddelelse

Europas forskere samles på Gammel Estrup

Herregårdsforskere fra hele Europa samles i næste måned på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Museet er vært for en konference, hvor internationale kapaciteter skal undersøge de europæiske herregårdes kulturarv.

01/09-15 - Pressemeddelelse

Prøv livet som skovarbejderfamilie, når frosten melder sin ankomst

Efter sommerens store succes med overnatning i det hyggelige Skovarbejderhus i Lunden, giver Gammel Estrup - Herregårdsmuseet nu nye familier mulighed for at leve som skovarbejder anno 1930 til efterår og jul.

25/08-15 - Pressemeddelelse

Smag på kulturarven i herregårdsskoven

Som noget nyt kan man i år fejre Naturens Dag på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. I museets Skovarbejderhus i Lunden kan man smage og opleve, hvordan herregårdsskoven gennem århundreder fungerede som spisekammer for områdets beboere.

09/07-15 - Pressemeddelelse

Herregårdshistorie fortælles med strikkede vægtæpper

Sommeren igennem kan man opleve tekstilkunstner Maja Høghs utraditionelle fortolkning af Gammel Estrups lange historie. Maja Høgh har gentænkt gobelin-kunsten og strikket en række vægtæpper, der relaterer sig til herregården og de personer, der har levet her gennem tiden.

29/06-15 - Pressemeddelelse

Ny udstilling: Billard og cigarer viser mandeliv på herregården i midten af 1800-tallet

Gammel Estrup - Herregårdsmuseet slår dørene op for to nyistandsatte rum - Billardsalen og Tårnværelset - på herregårdens anden sal. Rummene er indrettet som typiske herreværelser fra midten af 1800-tallet og tilføjer en ny dimension til formidlingen af herregårdslivet i perioden. Rummene er en del af museets permanente udstilling og åbner for publikum lørdag den 27. juni.

17/06-15 - Pressemeddelelse

Gammel Estrup har fokus på skovarbejderliv i sommerferien

Gammel Estrup - Herregårdsmuseet sætter i sommerferien fokus på, hvordan herregårdenes mange jordløse arbejdere førhen anvendte træ til fremstilling af redskaber, husgeråd og legetøj. Man kan hele sommeren besøge skovarbejderens hus, og alle børn kan prøve kræfter med savbuk og snittebænk og være med til at lave deres egne sværd og træmænd i snitteværkstedet i Herregårdshaven.

12/06-15 - Pressemeddelelse

Tør du at lade mobilen blive hjemme og bruge en weekend som skovarbejder i 1930?

Har du og din familie lyst til en ferieudfordring, hvor I skal bo tæt sammen uden strøm, varmt vand, telefon og internet i et par dage? Og har I lyst til at tage på en tidsrejse til årene omkring 1930? Så har Gammel Estrup - Herregårdsmuseet et helt specielt tilbud til jer i sommerferien.

10/06-15 - Pressemeddelelse

Herregårdsmarked med krudt, kanoner og klassisk fægtekunst

I weekenden 20.-21. juni kan man opleve alt hvad der hørte til soldaterliv og krig i 1700-tallet, når Gammel Estrup - Herregårdsmuseet inviterer til herregårdsmarked. I herregårdshaven kan man møde soldaterne, der har slået lejr og affyrer deres musketter og kanoner, og alle børn kan være med i fægteskolen, hvor man kan lære at fægte som en ægte adelsmand.

26/05-15 - Pressemeddelelse

Danmark fejrer 100-årsjubilæum for stemmeret til fruentimmere og folkehold

Overalt i landet fejres 100-året for grundloven af 1915. Men hvad var det egentlig, der skete dengang i 1915, og årene op til? Hvad er baggrundshistorien for, at 'fruentimmere' i dag kan stemme og endda blive statsministre i Danmark?

08/05-15 - Pressemeddelelse

Danmark i krig

Det meste af det nye årtusinde har Danmark været en krigsførende nation, der har engageret sig i flere internationale konflikter. De egentlige krigshandlinger er foregået langt fra Danmarks grænser, og de færreste danskere har været direkte berørt af krigene. Men i 1700-tallet var historien en ganske anden. Når krigen kom til landet kunne tabstallene løbe op i tusindvis, og ofte blev hele byer bombarderet og brændt. Efterfølgende kunne store landområder være lagt øde, og sygdom og hungersnød fulgte efter.

28/04-15 - Pressemeddelelse

På Mors Dag bliver Gammel Estrup til Kvindernes Herregård

I anledning af 100-årsjubilæet for den kvindelige valgret forvandles Gammel Estrup - Herregårdsmuseet til kvindernes herregård på Mors Dag den 10. maj. Her kan man se, hvordan tidligere tiders fine adelsfrøkener fik sat højt hår, man kan nyde kage fra kagebordet og Herregårdskøkkenet, opleve ballet og korsang og høre de barske og spændende kvindeskæbner fra Gammel Estrups historie

14/04-15 - Pressemeddelelse

Nørd for en dag

25. april kan alle børn være historie-nørder for en dag, når Dansk Center for Herregårdsforskning inviterer til Forskningens Døgn på herregården Gammel Estrup. Man kan blandt andet undersøge de originale genstande, prøve et af fortidens videnskabelige instrumenter og være med til at lave sin egen historiske samling.

26/03-15 - Pressemeddelelse

Region Midtjylland støtter kulturprojekt om regionens herregårde med 900.000 kr.

Dansk Center for Herregårdsforskning har modtaget en ny bevilling til et projekt, der sætter fokus på herregårdenes historiske rolle som kulturbærere mellem det regionale og det internationale. I kraft af de nye midler fra Region Midtjylland vil projektet Herregårdene - Porten til Europa, der gennemføres i tæt samarbejde med Aarhus 2017, bidrage til at aktualisere regionens kulturarv som en åbenlys ressource for kulturturisme og regional udvikling. Projektet afsluttes i 2017, og det rummer blandt andet aktiviteter som digital formidling af alle regionens herregårde fra Grenå til Ringkøbing Fjord, besøgstilbud og publikumsarrangementer på udvalgte herregårde, publikationer og internationale konferencer.



Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire