Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/07-15   -   Pressemeddelelse

August på Galleri Flintholm



En pose blandet bolscher af den fortryllende slags. Augustudstillingen på Galleri Flintholm byder på en god blanding af nye og gamle værker af galleriets tilknyttede kunstnere. Det er som at åbne en pose blandet bolscher af den allerbedste slags. Du kan bl.a. se frem til nye spændende værker af kunstneren Hanne Kjær bl.a. 'Selvrealiseing af Mona Lisa' og 'Skriget'.

De nye, de gamle og de virkelig sjove!
Augustudstillingen på Galleri Flintholm byder på en god blanding af nye og gamle værker af galleriets tilknyttede kunstnere. Det er som at åbne en pose blandet bolscher af den allerbedste slags. Du kan bl.a. se frem til nye spændende værker af kunstneren Hanne Kjær bl.a. 'Selvrealiseing af Mona Lisa' og 'Skriget'. Hanne Kjær havde sin første separatudstilling på Galleri Flintholm for 3 år siden, og indtager nu forkontoret og lidt af den store sals vægge, hvor hun boltre sig med både maleri, spontan leg med fotos og broderi samt collage. Hun har både bid, humor og en uovertruffen fantasi. Oplev bl.a. Hanne Kjærs flyvende høns, der rejser ud til de fire verdenshjørner for at tage minder med hjem.

Oplev også et kæmpestort oliemaleri på plader udført af Jens Jørgen Thorsen. Komposition. Format h.305 x b.488 cm. Kunstværket er i 4 dele hver h.305 x b.122 cm. Næsten intakt, dog med mindre skader i hjørnerne. Værket er malet til Café Krasnapolsky i centrum af København ved en happening omkring 1988. Fra Krasnapolsky´s side kommenteredes eventen således: Jens Jørgen malede det på stedet - altså i Krasnapolsky. "Et møde med Jens Jørgen Thorsen - både hans kunst og ham selv - er som at møde en kunstnerisk hvirvelvind. Det var en sjov og inspirerende oplevelse" Mange af hans andre billeder malede han i sin moders badeværelse i en lille lejlighed i Lyngby.
Deltag, lad dig fortrylle og overgiv dig til eventyret.

ÅBENT HVER WEEKEND Kl: 12-16. ENTRE 20 kr.

Hanne Kjær
Født 1962 - bosat i Svendborg og autodidakt kunster.
Hanne Kjær har siden 1990 malet og leget i det kreative univers. Maleriet har domineret i kunstnerens virke, men med markante afstikkere til collager, grafik samt fotokunst.
Hanne Kjærs malerier udstråler livsglæde og spontan farveleg, men på lærredet er der arbejdet dybt og inderligt med lag på lag, så ofte er det der ser let og legende ud udtryk for en krævende proces.
Som betragter kan man nyde det abstrakte, slippe fantasien løs og samtidig være beredt på at kunstneren i sine fotocollager kommer med stærke skjulte budskaber.
Der er bid, kommentarer og en vis portion humor i Hanne Kjærs fascinerende univers.
Uddannet på Beklædningslinien på Kunsthåndværkerskolen i Kolding (1985 - 88)
Bosat i flere perioder i Afrika. Zimbabwe (1992-93), Uganda (1995) og Sydafrika (1996).
Skrev i forløbet bogen 'Traditional Dress in Uganda'.
Bestyrelsesposter: Kjaer Group 2004-07, SAK (Svendborg Amts kunstforening) 2007-2010.
Coaching uddannelse i 2008.

Jens Jørgen Thorsen
Født 2. februar 1932 i Holstebro - Død 15. november 2000 i Sverige. Han var dansk maler og multikunstner. Kendt for bl.a. filmen Jesus vender tilbage, der vakte stort postyr og beskyldninger om blasfemi. Thorsen var kendt som provokatør, men var samtidigt et meget vidende menneske. Han lavede sammen med bl.a. Jørgen Nash talrige aktioner bl.a. i Det Danske Akademi, Folketinget og Det Kongelige Teater. Han havde studier bag sig både fra kunsthistorie og kunstakademi. Ud over Jesusfilmen lavede Thorsen bl.a. Stille dage i Clichy og dokumentarfilmene Et år med Henry og Lys.

Pressekontakt

Litten Gervang
Grundlægger og indehaver
  +45 22 80 89 13

Firma

Galleri Flintholm v/Litten Gervang
Færgevej 16
Svendborg, Danmark

  22808913
  22808913

www.galleriflintholm.dk

Modtag nyheder fra Galleri Flintholm på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire