Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/08-15   -   Pressemeddelelse

Sundere kager fordi de smager godt

Du behøver ikke være sundhedsfanatiker for at nyde godt af kagerne i Tanja Thara Aakerlunds bog "Sundere Kager". Tanja Thara Aakerlund håber, hendes lækre og velsmagende bagværk baseret på nødder og frugt kan blive lige så almindelige på et kagebord som de mere traditionelle kager med hvedemel. Ikke kun fordi, de er sundere ernæringsmæssigt, men ganske enkelt fordi de smager godt.

Udgangspunktet for kagerne, desserterne og bollerne i Tanja Thara Aakerlunds nye bagebog, "Sundere Kager uden sukker, mælk & gluten", er, at de skal være billige, simple og lette at lave. Samt naturligvis smage fantastisk, selv om de er sundere end traditionelt bagværk. Selv er Tanja Thara Aakerlund ingen hellig sundhedsapostel, men da hun for syv år siden blev nødt til at kvitte al sukker, mælkeprodukter og gluten på grund af allergi og intolerance, lå det lige for, at hun gik i gang med at eksperimentere med nye opskrifter på bagværk, fordi hun ikke ville gå glip af glæden ved at spise en lækker kage.

"For mig er der vigtigt, at der ikke går for meget sundhedsflip i det at bage. Hvis du for eksempel kun vil undgå sukker og gluten, kan du sagtens bruge almindelig smør og fløde - og vil du kun undgå sukker og mælk, men ikke gluten, kan du bruge almindelige havregryn og så videre. Min bog som helhed opfordrer til at skære ned på sukker, mælk og gluten, men i sidste ende er det op til dig, hvordan du sammensætter dine ingredienser og bruger bogen. Jeg lever heller ikke selv 100 procent sukker-, mælk- og glutenfrit - nogle dage gør jeg, andre ikke. For mig er sukker-, mælk- og glutenfri kager blot et kærkomment alternativ til de mere traditionelle kager. En ny smag, en anden type kage - og en del sundere for både krop og sind," siger Tanja Thara Aakerlund.

Ud over 61 opskrifter på kager, desserter og boller har Sundere kager uden sukker mælk & gluten også nyttige oversigter over næringsstoffer, alternative melsorter uden gluten, sukker og sødestoffer samt en oversigt over de mest almindelige mineraler og vitaminers virkning i kroppen. Disse afsnit er skrevet af holistisk terapeut og coach Rikkeliva Holm.
"Sundere kager uden sukker mælk & gluten" udkommer 3. september på forlaget INDBLIK.

BRING EN ELLER FLERE OPSKRIFTER
I forbindelse med omtale af "Sundere kager uden sukker mælk & gluten" stiller Tanja Thara Aakerlund og forlaget INDBLIK gerne en eller flere opskrifter fra bogen til rådighed inklusive billeder.

Titel: Sundere kager uden sukker mælk & gluten
Forfatter: Tanja Thara Aakerlund
Pris: 249 kroner
ISBN: 978-87-93308-10-7
Sideantal: 140 sider / 61 opskrifter
Indbinding: Hardback
Udgivelsesdato: 3. september 2015

Denne pressemeddelelse samt forsiden af "Sundere kager uden sukker, mælk & gluten"
kan downloades på www.forlagetindblik.dk under Presserum.

Pressekontakt

Mikael Strøm Eriksen
  +45 31 26 11 51

Firma

forlaget INDBLIK
Nannasgade 28
2200 København N, Danmark

  +45 31 26 11 51
  +45 31 26 11 51

http://www.forlagetindblik.dk

Modtag nyheder fra forlaget INDBLIK på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire