Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/04-16   -   Pressemeddelelse

Balancen mellem at lave herlig mad med hjertet og sund mad med fornuften

Hvordan finder man balancen mellem den sunde kost og den herlige mad? Balancen mellem den mad som din krop har brug for, og den mad som dit madglade hjerte ikke kan undvære?< Emma Martiny viser i sin nye bog "Herlig og ærlig mad", hvordan du både kan prioritere de sunde råvarer og fremhæve den ekstra gode smag, blot med lidt kreativitet i køkkenet.

Drop de fanatiske kostregler og wannabe-sunde erstatningsprodukter og lav mad med sund fornuft, gode gedigne råvarer og kreativitet. "Vi skal variere ingredienserne i indkøbskurven, pifte maden op med overraskende smagskombinationer, og vi skal spise sundt, men ikke fanatisk." siger Emma Martiny, som har skrevet kogebogen "Herlig og ærlig mad" på 400 sider, der er et inspirerende opslagsværk med sunde hverdagsmåltider, cravende comfort-food og ukomplicerede festretter til alle anledninger.

LEG I KØKKENET
Spiser du allerede grød til morgenmad? Prøv at toppe den med banan og peanutbutter, og sæt den en tur i ovnen, mens du ordner dine morgenrutiner. Det giver et twist til en i forvejen sund ret, som rigtig mange spiser hver dag, og variationer er vigtige, mener Emma Martiny. "Mange spiser det samme til morgenmad hver dag, og den sunde mad kan sagtens smage fantastisk, men uden variation forsvinder nydelsen". "Herlig og ærlig mad" er et opslagsværk, der inviterer til leg og kreativitet i køkkenet, og inspirerer til at sammensætte varierede måltider morgen, middag og aften. Oplever du eksempelvis, at frokosten er en stor udfordring, og at du ikke kan finde på andet end de samme kedelige rugbrødsmadder, så er der hjælp at hente i kogebogen. "Jeg hører ofte, at mange savner variation i madpakken, og derfor har jeg helliget en del af bogen til sunde frokostopskrifter, der er nemme at have med på farten. De kan alle forberedes i weekenden, og mange af dem kan fryses ned, så du kan snuppe maden med på vejen ud ad døren, og lade frokosten tø op i tasken til middagstid." siger Emma Martiny, som deler opskriften på kikærtepirogger med linsefyld eller saftige tundeller med avocado-ranch og gnavegrønt i den nye kogebog.

GRØNTSAGER SOM COMFORT-FOOD
I Emma Martiny's første kogebog "Skønne salater og vidunderligt tilbehør" (som nu er i 3. oplag) var omdrejningspunktet de grønne retter, men i hendes nye bog er fokus på det fuldendte måltid. Grøntsagerne er stadig stjernen på køkkenbordet, men nu har Emma Martiny fokus på, hvordan grøntsagerne kan komme ud af salaten og indgå i nye, spændende kombinationer. Det kan være store måltider eller pure-comfortfood, som eksempelvis vaffel-dogs med ristede løg, syltede agurkebånd & grov luksus-remo eller sprøde quinoanuggets med chilimayo. Det er hyggemad, som går lige i hjertet, og som stadig er lavet med sund fornuft.

FESTLIG OG HERLIG MAD
Festmad er ofte herlig og usund mad, men der kan sagtens findes en balance. "Jeg elsker at holde fester, at invitere gæster, lave mad og shake drinks, lige så højt som jeg elsker at tilberede en god middag til min kæreste på en hverdag eller at forkæle en rar veninde med lidt sødt til kaffedaten. Alle opskrifterne i min nye bog er testet til sammenkomster som disse, og de har fået et stort like af mennesker, der er lige så madglade som jeg." fortæller Emma Martiny, som håber, at opskrifter som fisketacos med frisk bønne-mango-salsa, moules frites med søde kartofler eller fyldt serranokylling med græskarfritter garanterer mætte og madglade gæster.

SUND FORNUFT
Sund fornuft gør dig i stand til at lave mad, der både tilfredsstiller din krop og din sjæl. "Det handler om at spise rigtig mad - mad som min krop kan bruge til noget, og som jeg får det godt af. Gode råvarer, fantastisk smag og kreativitet er de tre ting, som giver mig madglæde i hverdagen - og som sikrer en fornuftig balance." siger Emma Martiny, som håber, at andre vil tage den sunde fornuft til sig og ikke leve efter fanatiske kostregler, men lave god, varieret og sund mad. Lav det dit madglade hjerte føler for, men altid med den sunde fornuft i tankerne.

Billeder


Pressekontakt

Lasse Møller Jakobsen
Marketingkoordinator
  +45 35 35 62 87

Firma

FADLs Forlag A/S
Amagertorv 29B, 3. sal
1160 København K, Danmark

  35 35 62 87

http://fadlforlag.dk/

Modtag nyheder fra FADLs Forlag A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire