Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/07-15   -   Pressemeddelelse

FADLs Forlag laver nu også bøger til sygeplejefaget

Vi er de medicinstuderendes forlag - nu vil vi også være de sygeplejerskestuderendes forlag! Derfor præsenterer vi i løbet af 2015 de første bøger i en helt ny serie. Den første i serien; "Basal Biokemi - med klinisk perspektiv" udkommer i dag.

I snart 60 år har FADL's Forlag forsynet de danske medicinstuderende med undervisningsbøger til deres studie- og videre liv som uddannet læge. Mange af bøgerne har en lang historie bag sig - og er kendetegnende ved kvaliteten og det høje faglige niveau. Det er dog ikke kun på indholdssiden, at bøgerne er bemærkelsesværdige; vi gør nemlig også en dyd ud af, at bøgerne er indbydende og pædagogisk opbyggede - bøgerne skal vække interesse og læseglæde.

Det er med denne vision, at vi nu skaber de første bøger direkte henvendt til de danske sygeplejerskestuderende. Her bliver fagligheden høj, indholdet gennemarbejdet og der bliver kælet for opbygningen og designet.

FADL's Forlag er desuden kendetegnende ved at være i tæt kontakt med de studerende og underviserne ude på de forskellige fag. På den måde sikrer vi, at materialet stemmer overens med de krav, der stilles til den studerende samt et mere målrettet, præcist og aktuelt indhold.

Serien omfatter undervisningsbøger inden for sygeplejefaget samt fagbøger og selvudviklingsbøger for sundhedsprofessionelle.



Relevant information

Besøg vores hjemmeside
http://fadlforlag.dk/


Billeder


Pressekontakt

Søren Hundahl Bislev
Redaktionsassistent
  +45 35 35 62 87

Firma

FADLs Forlag A/S
Amagertorv 29B, 3. sal
1160 København K, Danmark

  35 35 62 87

http://fadlforlag.dk/

Modtag nyheder fra FADLs Forlag A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire