Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/01-18   -   Pressemeddelelse

Vegansk til den søde tand

Det er ikke så kompliceret, som mange tror, at tilfredsstille den søde tand, hvis man har specielle kostpræferencer eller er intolerant over for bestemte fødevarer. I den nye kogebog ”Vegansk til den søde tand” viser forfatter Christine Bonde, hvordan man laver lækre veganske desserter. Opskrifterne i bogen giver en ny dimension til det søde køkken, fordi der anvendes utraditionelle råvarer.

Desserter og sødt bagværk er noget vi nødigt vil undvære. Så selv om du ikke tåler eller spiser mel, smør og sukker, så kan du sagtens få tilfredsstillet dit søde behov. I den nye veganske kogebog ”Vegansk til den søde tand” er der 100 opskrifter på velsmagende veganske desserter alle lavet uden præfabrikerede erstatningsprodukter, men med naturlige og veganske ingredienser som giver mere smag og næring. Forfatter Christine Bonde er BSc i Global Nutrition and Health, yogaunderviser og blogger, og hun deler velkendte opskrifter som banankage og brownies, men også mere avancerede kreationer som avokadokage og matcha-is.

FÅ EN MERE NUANCERET SMAGSOPLEVELSE
Christine Bonde er overbevist om, at veganske desserter kan meget mere end at tilfredsstille den søde tand, for når man bruger en masse naturlige ingredienser og skruer ned for sukkeret, så kommer der mere smag og dybde frem i desserterne. Ved brug af traditionelle ingredienser bliver desserter og kager ofte overdøvet af især sukker og smør: ”Efter min mening skal en dessert først og fremmest tilfredsstille den søde tand, men sødmen må ikke være så dominerende, at den overdøver alt andet. Det bliver en helt anden oplevelse, når vi ikke bare registrerer en sød smag, men rent faktisk også smager os frem til, hvor den kommer fra. Pludselig kan man smage sødmen i alt fra kokosmælk til gulerod, og det gør nydelsen endnu større. Det giver også en helt ny dimension til nydelsen, fordi tingene rent faktisk smager af det, de er.”

HVAD ERSTATTER DE TRADITIONELLE INGREDIENSER?
Efterhånden forhandler alle supermarkeder ingredienser som sagtens kan erstatte det hvide sukker, hvedemel og smør. Det er ikke besværligt at bytte de traditionelle ingredienser ud med ahornsirup, kanel, nøddesmør, peanutbutter, tahin og andre veganske ingredienser. I ”Vegansk til den søde tand” er der et helt kapitel dedikeret til udvælgelse af råvarer til det veganske dessertkøkken, og gennem bogen guider Christine Bonde læseren i at bruge de forskellige ingredienser.

Med kogebogen ”Vegansk til den søde tand” får læseren nemme retter, der indeholder veganske ingredienser, som ikke bare giver desserten et sundt twist, men som også får dem til at smage mere nuanceret og komplekst. Det er smagen, det hele handler om. "Vegansk til den søde tand" udkommer i dag.

Billeder


Pressekontakt

Lasse Møller Jakobsen
Marketingkoordinator
  +45 35 35 62 87

Firma

FADLs Forlag A/S
Amagertorv 29B, 3. sal
1160 København K, Danmark

  35 35 62 87

http://fadlforlag.dk/

Modtag nyheder fra FADLs Forlag A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire