Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/04-15   -   Pressemeddelelse

Menneskerobotten ASIMO er i Danmark

ASIMO har nu fundet sig til rette på Papirøen, hvor det for første gang i Skandinaviens historie bliver muligt for offentligheden at se den verdenskendte menneskerobot ASIMO. ASIMO er i sit livs topform og er klar til at vise sine imponerende tricks foran hele Danmark, når Experimentarium City den 16.-19. april afholder Robotdage.

Skarp træning
ASIMO har opvarmet sammen med Experimentariums City's værtinde Marie Riis Dammeyer, der har besøgt den populære menneskerobot i Belgien, hvor de sammen har været i skarp træning. ASIMO ankom til Experimentarium City i mandags og har siden sin ankomst forberedt sig på de kommende shows med Marie. Der er opstået sød musik mellem det nye makkerpar, der bl.a. har spillet fodbold sammen, ligesom Marie har fået serveret kaffe af ASIMO.

ASIMO, der er udviklet af Honda Robotics, kan nemlig både hoppe på ét ben, løbe baglæns, servere kaffe, spille fodbold og danse.

Honda Robotics har forsket og udviklet robotter siden 1986, hvor ASIMO blev skabt i år 2000 som den hidtil mest udviklede robot i størrelse og vægt og avanceret teknologi i evnen til at gå.

ASIMO-shows hver dag
Du har nu chancen for selv at opleve ASIMO ved 5 daglige shows til Robotdage d. 16.-19. april. Experimentariums City's værtine Marie vil guide dig igennem ASIMO's funktioner, og ASIMO vil selv vise, hvad den kan. ASIMO er den første robot, som kan bevæge sig rundt uden styring, har forbedret intelligens og kan tilpasse sig efter situationer. Selv at sparke en fodbold i mål er en af ASIMO's mange talenter.

Se ASIMO servere kaffe: https://www.youtube.com/watch?v=ulev7VqY8Y0

Program d.16.-19. april:

Torsdag:
ASIMO shows: kl. 11.00, 12.00, 14.00, 15.00, 18.00

Fredag:
ASIMO shows: kl. 11.00, 12.00, 14.00, 15.00

Lørdag og søndag:
ASIMO shows: kl. 11.00, 12.00, 14.00, 15.00, 16.00

Eventen er inkluderet i entréprisen på Experimentarium City på Papirøen, 10 minutters gang fra Christianshavn metrostation.

Relevant information

Se mere på
http://www.experimentarium.dk/ASIMO


Billeder


Pressekontakt


Firma

Experimentarium
Trangravsvej 10-12
1436 København K, Danmark

  41 25 91 17

http://www.experimentarium.dk

Modtag nyheder fra Experimentarium på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire