Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/12-10   -   Pressemeddelelse

Nordisk kulturstøtte koordineres med Exformatics ESDH

Nordisk Kulturfond har valgt Exformatics ESDH til at koordinere behandlingen af mere end 1.200 ansøgninger om kulturstøtte årligt.

Det bliver fremover Exformatics ESDH, der skal samle trådene hos Nordisk Kulturfond. Fonden, der tildeler støtte til fællesnordiske kulturprojekter, har valgt den danske ESDH-leverandør som erstatning for deres nuværende ESDH-system (elektronisk sags- og dokumenthåndtering).

Nordisk Kulturfond modtager hvert år op mod 1.200 ansøgninger til kulturelle projekter inden for musik, billedkunst, teater, litteratur, dans, nye medier mm. Det er behandlingen af disse ansøgninger, som Exformatics ESDH-løsningen skal sikre foregår problemfrit på tværs af de nordiske lande. Også den efterfølgende administration af støtten foregår i ESDH-løsningen.

"Vi har særligt lagt vægt på ESDH-løsningens funktioner, den samlede pris for projektet og på at Exformatics har erfaring med organisationer som vores, der trods størrelsen har store ambitioner på it-området," siger Karen Bue, direktør i Nordisk Kulturfond.
Da Nordisk Kulturfond - ud over sekretariatet i København - består af 13 nordiske bestyrelsesmedlemmer og en lang række sagkyndige over hele Norden, stiller det store krav til it-løsningerne hos Fonden.

"Vi forventer et smidigt og brugervenligt ansøgnings- og sagsbehandlingssystem til glæde for både ansøgere og for Fondens bestyrelse og sekretariat, og vi ser frem til samarbejdet med Exformatics," fortsætter Karen Bue.

Exformatics varetager drift og vedligehold

For Exformatics byder aftalen med Nordisk Kulturfond på flere nyheder.

"Nordisk Kulturfond er en spændende kunde for Exformatics, da det er vores første pan-nordiske. Derudover er det også den første kunde, hvor vi, ud over at levere den færdige løsning, også skal stå for løbende drift og vedligehold. Det er et spændende nyt marked, som vi ser stort potentiale i," siger Jens Rapp Damsgaard, administrerende direktør i Exformatics A/S.

Leverancen samt drift og vedligehold bliver varetaget i samarbejde med Exformatics' partner CIBER Danmark.

Nordisk Kulturfond har sekretariat i København, hvorfra administrationen varetages.

Yderligere information:
Jens Rapp Damsgaard, direktør, Exformatics, tlf: 7020 9051, mobil: +45 2266 8496
Bo Skovfoged, kommunikationskonsulent, Exformatics, tlf.: 7020 9051, mobil +45 3110 1976

Om Exformatics
Exformatics er et dansk softwarefirma, som specialiserer sig i at bringe produktivitet og dynamik til videntunge virksomheder og organisationer. Selskabets unikke teknologi understøtter effektiv opsamling af viden, organiserer viden i intelligente sammenhænge og skaber fremdrift via workflows og elektronisk samarbejde. Exformatics ESDH bygger på Microsoft-teknologier som SharePoint og Exchange, og slutbrugeren anvender Exformatics-teknologien direkte fra Microsoft Office. Exformatics leverer elektronisk sags- og dokumentstyring, e-mailstyring, styring af forretningsrelationer, kvalitetsstyring, projektstyring, workflows mm. til både offentlige og private virksomheder.
Læs mere på www.exformatics.com

Om Nordisk Kulturfond
Nordisk Kulturfonds opgave er at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande, Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Fondens virksomhedsområde dækker det nordiske kultursamarbejde i hele dets udstrækning inden for og uden for Norden. I 2009 håndterede fonden ansøgninger til en samlet ansøgt sum på over 102 mio. DKK.

Relevant information

http://www.exformatics.com


Pressekontakt


Firma

Exformatics A/S
Lautrupsgade 13
2100 København Ø, Danmark

  7020 9051
  3110 1976

http://www.exformatics.dk

Modtag nyheder fra Exformatics A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire