Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/08-14   -   Pressemeddelelse

Opgør med myten om prækvalifikation

I de kommende år bygger og renoverer Region Syddanmark for 135 milliarder kroner, og de bygge- og anlægsopgaver skal entreprenører og håndværkere fra lokalområdet kunne byde kvalificeret på.


Men mange virksomheder stopper allerede ved prækvalifikationen, da nogen ser den som ressourcekrævende og kompliceret. Denne myte vil man gøre op med hos erhvervskontorerne i Esbjerg, Varde og Vejen, ved at klæde virksomhederne ordentligt på til opgaven. Mange virksomheder afleverer nemlig ikke et konditionsmæssigt korrekt materiale, og bliver derved forkastet pga. små fejl.

"Det er vigtigt at virksomhederne ikke bliver diskvalificeret pga. manglende eller ikke fyldestgørende oplysninger til deres prækvalificering eller fordi de ganske enkelt ikke forstår de overordnede formalia omkring en prækvalificering" siger Flemming Grangaard, Chefkonsulent hos Dansk Byggeri.

"Det er samtidig vigtigt for virksomhederne at forstå, at vurdering af prækvalifikationsmateriale starter "koldt og kynisk" med en grovsortering på formalia, og er det ikke det rigtige materiale, er det som i eventyret "Klods-Hans" hvor kongedatteren sagde "Dur ikke!", fordi bejlerne ikke kunne svare for sig" fortsætter Flemming Grangaard.

Få viden og værktøjer til at blive prækvalificeret
Da mange ser netop prækvalifikationen som ressourcekrævende og kompliceret, afholder erhvervskontorerne et gratis temamøde omkring prækvalificering. På temamødet vil vi skitsere spillereglerne for udbud og gennemgå et aktuelt lokalt udbud. Her vil der blandt andet blive fokuseret på de krav, som virksomhederne skal opfylde i en prækvalificering.

Temamødet er ment som en gennemgang, hvor den enkelte virksomhed kan få afklaret, om der er behov for yderligere udvikling af virksomhedens prækvalifikationsmateriale.

"Vi vil med mødet og projektet vejlede entreprenører, arkitekter og håndsværksvirksomheder om, hvad de kan gøre for at kvalificere sig til store bygge- og anlægsprojekter. Vi går praktisk til værks, og man får prækvalifikations-manual med hjem", fortæller Lars Friis Christensen, fra Væksthus Syddanmark.

Erhvervskontorerne inviterer derfor til gratis informationsmøde om projektet på Esbjerg Conference Hotel (ECH), onsdag d. 17. september 2014 kl. 9-11.

Dagens program:
· Præsentation og dagens program
· Introduktion til prækvalificering
· Skitsering af spilleregler i et offentligt udbud v. Væksthus Syddanmark
· Et aktuelt eksempel gennemgås
· Procesgennemgang
· Politikker, klausuler, udfordringer og samarbejde v. Flemming Grangaard, Dansk Byggeri
· Organisation, referencer, CV'er, tro og love, nøgletal og karakterbog v. Væksthus Syddanmark
· Opsamling og afrunding
· Herefter står vi til rådighed for deltagerne.

---
Fakta

Region Syddanmark investerer 135 mia. kr. i bygge- og anlægssektoren over de kommende år. For at virksomhederne kan være ordentligt klædt på til at byde på disse opgaver, afholder erhvervskontorerne et temamøde, der handler om hvordan man som virksomhed kan blive skarpere på sit prækvalifikationsmateriale.

Temamødet afholdes som led i EU-projektet "Klar til Bygge-og Anlægsopgaver", der er støttet af den Europæiske Socialfond og Syddansk Vækstforum.

Erhvervskontorerne inviterer derfor til gratis informationsmøde om projektet på Esbjerg Conference Hotel (ECH), onsdag d. 17. september 2014 kl. 9-11.

Tilmelding sker via www.eeu.dk
--------------------
Ved spørgsmål kontakt:
Kommunikationsmedarbejder Morten Kätow, mok@eeu.dk, 36 97 35 19

Pressekontakt

Randi Høxbro
Erhvervskonsulent
  36973517
  60602310

Firma

Esbjerg Erhvervsudvikling
Niels Bohrs Vej 6
6700 Esbjerg, Danmark

  +45 75 12 37 44
  +45 25 13 96 30

http://www.eeu.dk

Modtag nyheder fra Esbjerg Erhvervsudvikling på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire