Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/10-14   -   Pressemeddelelse

DONG Energy frasælger Stenlille Gaslager til Energinet.dk

Energinet.dk overtager 100% af aktiekapitalen i DONG Storage.

DONG Energy og det statsejede selskab, Energinet.dk, har i dag indgået en aftale om, at Energinet.dk overtager 100% af aktiekapitalen i DONG Storage fra DONG Energy for DKK 2,25 mia. på gældfri basis.

Salgsprisen inkluderer en indfrielse af en udskudt betaling fra DONG Energy's salg af Lille Torup Gaslager til Energinet.dk i 2007.

DONG Storage ejer og driver Stenlille Gaslager, som er det største af to gaslagre i Danmark med en fungerende gasvolumen på 575 mio.m3, svarende til 57% af den samlede danske gaslagerkapacitet.

Handlen er i overensstemmelse med DONG Energys strategi om frasalg af ikke-kerneaktiver. Jævnfør gældende EU-lovgivning om reglerne for 3. partsadgang vil DONG Energy som hidtil kunne benytte Stenlille Gaslager som lagerkunde på almindelige forretningsvilkår. Frasalget vil derfor ikke påvirke styringen af DONG Energy's gasportefølje.

Handlen er betinget af konkurrencemyndighedernes og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets godkendelse.

Handlen forventes gennemført ultimo 2014 eller primo 2015.

Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke DONG Energy's tidligere udmeldte finansielle forventninger til regnskabsåret 2014 eller det forventede investeringsniveau for 2014-2015.

Pressekontakt

Pressesekretariat
  4171 50 98

Firma

DONG Energy A/S
Kraftværksvej 53
7000 Fredericia, Danmark

  99 55 95 83

http://www.dongenergy.dk

Modtag nyheder fra DONG Energy A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire