Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/01-16   -   Pressemeddelelse

Her er årets bedste restaurant i Østjylland

Frøken Koch i Aarhus er den østjyske restaurant, som har fået de bedste anmeldelser fra gæsterne i hele 2015. Det viser en ny opgørelse fra bookingsitet DinnerBooking.com.

Det er ikke nogen hemmelighed, at brødrene Koch gør det godt på madfronten med deres tre restauranter, Koch, Det Glade Vanvid og Frøken Koch. Men det udmønter sig ikke blot i roser fra restaurantanmeldere - også gæsterne står parat med rosende ord.

Det bliver nu ekstra tydeligt i en ny opgørelse fra bookingsitet DinnerBooking.com, der viser, at Frøken Koch er den restaurant i Østjylland, der gennemsnitligt har fået de mest positive anmeldelser i hele 2015.

Store ambitioner

Det er Michael Koch, der har den daglige ledelse af køkkenet på Frøken Koch, og han fortæller, at der da også er store ambitioner for stedet:

"Vi går sindssygt meget op i det her, og har store ambitioner for Frøken Koch - jeg vil jo gerne, at vi kan blive Danmarks bedste inden for klassisk dansk mad - med godt håndværk, gode råvarer og fornuftige priser," fortæller han og uddyber:

"Jeg tager selv til fiskehandleren hver morgen for at sikre, at vi får de gode råvarer, og vi har sat meget fokus på, at håndværket skal være helt i top."
Michael Koch fortæller desuden, at restauranten i den seneste tid har ændret på menukortet og konceptet:

"Vi har stadig fokus på de klassiske danske retter, men vi vil gerne give kvaliteten et ekstra step up. Derfor har vi udvidet repertoiret til at involvere mere raffinerede retter som hummersuppe med peberrodsfløde, laks "hollandaise" og peberboeuf af krogmodnet dansk oksemørbrad.."

Top 5 i Østjylland i 2015

1. Frøken Koch, Aarhus C
2. Kähler Villa Dining, Risskov
3. FREDERIKSGADE 42, spisestedet, Aarhus C
4. Fru Møllers Restaurant, Odder
5. Restaurant Skovmøllen, Højbjerg

Om opgørelsen

DinnerBooking.com er Danmarks største restaurantsite hvor du kan booke bord og se anmeldelser for over 600 forskellige restauranter og caféer. Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene.
Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restauranten, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Denne opgørelse er baseret på 29.804 anmeldelser af de østjyske restauranter i 2015.

Pressekontakt


Firma

DinnerBooking ApS
Lyongade 21, 1.
2300 København S , Danmark

  +45 32 55 50 48

http://dinnerbooking.com/

Modtag nyheder fra DinnerBooking ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire