Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/01-16   -   Pressemeddelelse

Bandholm Hotel Restaurant blandt Danmarks mest populære

I den forgangne måned har næsten 19.000 gæster bedømt deres restaurantbesøg via DinnerBooking.com, og Bandholm Hotel Restaurant på Lolland er helt i top.

Nu skal beboere på Lolland ikke bevæge sig langt for at besøge en af Danmarks bedste restauranter. Ifølge en ny opgørelse fra bookingsitet, DinnerBooking.com, der er baseret på 18.685 gæsteanmeldelser, er Bandholm Hotel Restaurant den restaurant i hele Østdanmark (Sjælland og øerne), der har fået de bedste anmeldelser i den forgangne måned. Restauranten har endda overgået populære københavnerrestauranter som Alchemist og AOC.

Hos Bandholm Hotel glæder direktøren, Joseph Kristiansen sig over de flotte anmeldelser, som ifølge ham kan forklares ud fra den samlede oplevelse, som gæsterne får:

"Jeg tror simpelthen, at folk bliver overvældede over det samlede indtryk af både maden, stemningen og betjeningen. Der er en helt særlig atmosfære i de smukt istandsatte lokaler, og vi har et fantastisk team af dygtige kokke og tjenere, som arbejder sammen for konstant at højne kvaliteten," fortæller han og tilføjer:

"Jeg tror vores gæster kan mærke, at vi oprigtigt værdsætter alle gæster, der kommer. Vi har arbejdet os op fra scratch i løbet af få år, så vi er vant til at skulle arbejde hårdt for at få resultater, og ikke tage det som en selvfølge. Det tror jeg er en stor styrke."

Stor betydning med anmeldelser

Joseph Kristiansen fortæller, at de positive anmeldelser har stor betydning for at få gæster til restauranten:

"Folk kigger meget på anmeldelser i dag, så det er absolut et plus for os, at vores gæster får lyst til at skrive en anmeldelse, når de har besøgt os. Vi har desuden rigtig mange stamgæster, som besøger os ofte og fortæller om os til venner og bekendte og på sociale medier, så det er vi glade for."

Top 5 i Østdanmark (Sjælland og øerne)
1. Bandholm Hotel, Bandholm
2. Alchemist, København Ø
3. Søllerød Kro, Holte
4. Restaurant AOC, København K
5. Kong Hans Kælder, København K

Om opgørelsen
Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Denne måneds opgørelse er baseret på 18.685 gæsteanmeldelser.

Pressekontakt


Firma

DinnerBooking ApS
Lyongade 21, 1.
2300 København S , Danmark

  +45 32 55 50 48

http://dinnerbooking.com/

Modtag nyheder fra DinnerBooking ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire