Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/01-16   -   Pressemeddelelse

Her er Danmarks mest besøgte restaurant i 2015



Med næsten 120.000 gæster er Madklubben Vesterbro Danmarks mest besøgte restaurant i 2015. Det viser en ny opgørelse fra bookingsitet DinnerBooking.com.

I 2015 har der været fuldt tryk på restauranterne landet over, men særligt én restaurant har haft gang i madgryderne i det forgangne år, nemlig Madklubben Vesterbro i København.

Ifølge en ny opgørelse fra bookingsitet DinnerBooking.com er Madklubben Vesterbro den restaurant i hele Danmark, som har haft flest besøgende gæster i 2015. Hele 119.456 gæster har besøgt restauranten, der er efterfulgt af Sokkelund Café & Brasserie på Frederiksberg med 114. 961 besøgende gæster i 2015.

Midt på trafikerede Vesterbro

Hos Madklubben glæder Anders Aagaard sig over de mange besøgende, og han fortæller, at det bestemt ikke var givet på forhånd, da restauranten på Vesterbro i sin tid åbnede:

"Det er pudsigt, for da vi åbnede restauranten, var der ikke mange, der troede på, at vi kunne sælge SÅ mange pladser midt på trafikerede Vesterbrogade. Men jeg tror, at det skyldes to ting: At lokalerne har et internationalt tilsnit, som samtidig er helt nede på jorden med en rå Vesterbrosjæl, og så maden. Maden er udogmatisk med inspiration fra hele verden - der hersker ingen regler, ud over at det skal smage pissegodt, se godt ud og serveres til en god pris," fortæller han.

Nye projekter i 2016

Madklubben har i dén grad haft gang i projekterne i 2015 med åbningen af deres nye Bar Next Door og varslingen af nye restauranter på Regnbuepladsen i København og i Aarhus. Men det betyder ikke, at man må tage succes og høje besøgstal for givet, fortæller Anders Aagaard:

"Hvis der er én ting, jeg ved, så er det, at vi aldrig må hvile på laurbærrene og tage vores succes for givet. Vi kan aldrig regne med, at folk kommer løbende, bare fordi vi hedder Madklubben. Men jeg tror, at velsmagende mad til fair priser i lækre omgivelser er noget, der aldrig går af mode."

Om DinnerBooking.com

Opgørelsen er lavet af Danmarks største restaurant-bookingsite, DinnerBooking.com, hvor du kan se gæsteanmeldelser for og booke bord på over 600 forskellige restauranter og caféer. Opgørelsen er baseret på tal fra de mere end 600 restauranter og caféer, som benytter DinnerBookings system.


Relevant information

DinnerBooking Presse
http://dinnerbooking.com/dk/da-DK/p/presse


Billeder


Pressekontakt


Firma

DinnerBooking ApS
Lyongade 21, 1.
2300 København S , Danmark

  +45 32 55 50 48

http://dinnerbooking.com/

Modtag nyheder fra DinnerBooking ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire