Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/10-14   -   Pressemeddelelse

NYT ALBUM: Månemænd -Kalder Jorden

Musik med mening. "Vi vil underholde og samtidig være med til at åbne folks øjne. Vi vil råbe op om de groteske paradokser vi lever med i vores tid. Og vi vil inspirere til, at vi alle tænker os om - en ekstra gang".

Bandet Månemænd er med deres helt nye debut-cd "Kalder Jorden" på en særlig mission:
"Vi er gamle nok til at vide, at vi har et ansvar og er efterhånden trætte af at se dumme ting gentage sig i det uendelige. Månemænd kigger på det hele lidt ovenfra og ned. Vi sætter både de store linier og de små, vigtige detaljer i livet i perspektiv. "Kalder Jorden" er protestsang for voksne. Musik med mening", siger tekstforfatter Anders Dencker Christensen.

Han og de to øvrige band-medlemmer, Søren Tollund Christensen og Gert Stig Hansen mødtes musikalsk, da de var i begyndelsen af 20'erne. I dag er de over 50 og rygsækken er fyldt med smukke, sjove og tragiske oplevelser, sejre og nederlag. Fælles erindringer fra et halvt århundredes levet liv er det stof, som Månemænd er lavet af. Og den kilde, som de trækker på i sangene på "Kalder Jorden".

"Vores tekster er præget af, hvem vi er, og hvor vi er i livet. Ungdommelig vrede er afløst af eftertænksomhed. Vi har noget på hjerte, som vi gerne vil dele med andre. Og kan vi få dig til at nynne med på en sang og få din fod til at vippe til musikken, samtidig med at du ser et problem fra en anden vinkel end tidligere, så har vi nået meget".

De tre månemænd håber, at deres musik kalder på et publikum, som er for gammelt til Rasmus Sebach og dødsmetal og for ungt til slotskoncerter og Kandis. Og at der iblandt dem måske er en og anden, som finder det interessant at forholde sig kritisk til de fænomener, der optræder i samfundet og verden omkring os.

"Kalder Jorden" er Månemænds første udgivelse, men formentlig ikke den sidste. Sådan som verden udvikler sig, frygter bandet ikke lige med det første at løbe tør for inspiration til nye tekster og mere musik.

Månemænd er:
Søren Tollund Christensen er oprindelig fra Ikast. Fysiker og geograf, sanger, guitarist og komponist. Månemænds musikalske eksperimentarist, multimusiker og kreative vildmand.

Gert Stig Hansen fra Virum. Tidligere Falckredder og halbestyrer, sanger, guitarist og melody-maker. Går under navnet "Rif-Hansen" og er bandets stilsikre, musikalske naturtalent.

Anders Dencker Christensen fra Lundtofte. Geograf og kommunikatør, tekstforfatter, trommeslager, guitarist og komponist. En ukuelig optimist og ophavsmand til en stor del af ordene og akkorderne på "Kalder Jorden".

Relevant information

Pressemeddelelse i pdf

Billeder


Pressekontakt

Anders Dencker Christensen
  +45 20734989
Søren Tollund Christensen
  +45 6155 3925

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire