Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/11-23   -   Pressemeddelelse

Bånd annoncerer udgivelsen af deres debutalbum "Reflector"



Bånd er for alvor klar til at gøre sin entre på den danske musikscene, når de udgiver deres debutalbum "Reflector” den 3. november 2023.

Bånds innovative lyd bygger videre på ideen om, hvad moderne indierock er. Det gør de ved at gentænke den typiske sangkonstruktion, tildele saxofonen en ny rolle og give plads til historiefortællingen. I deres studie i Utterslev er albummet "Reflector" blevet skabt; ikke blot som en samling af sange, men som en sammenhængende fortælling. Flere spor smelter sammen, hvilket skaber en helstøbt lydoplevelse, der udfordrer konventionerne for albumformatet.

"Reflector" - Et forhold i forfald.

I Bånd forenes den festlige klang af rockmusik med tankevækkende tekster, der indfanger nuancerne af ungdommens følelser, frustrationer, håb, længsler og forventninger. Deres tekster går ud over det overfladiske og trænger dybt ind i en verden af ustabilitet, usikkerhed og mental sindsoprivelse. Resultatet er en musikoplevelse, der giver dig lyst til at udforske både sindet og dansegulvet. Præcis denne kombination er, hvad deres kommende debutalbum ”Reflector” repræsenterer.

Albummet er en dybdegående rejse gennem et forhold, fra det øjeblik det tager form, til det endelige brud. Albummets titel symboliserer refleksionen og introspektionen, der har fundet sted i løbet af sangskrivningsprocessen. Titlen understreger også, hvordan de følelser og tanker, der udforskes i musikken, fungerer som et skjold mod virkeligheden - et lag af benægtelse.
Albummet, Reflector, vil være tilgængeligt den 3. november 2023 på alle streamingtjenester. Desuden afholdes releasekoncert den 9. november 2023 på Enghave Plads 9 i København.

Debutalbummet markerer fremskridt i karrieredrømmen
Bånd ser frem til at dele "Reflector" med verden og ser udgivelsen som en milepæl i deres musikkarriere. De har modtaget anerkendelse fra DR´s KarriereKanonen til singlen ‘’Three Days’’, siden de udgav første single “I’m Over It” fra albummet. Reflector markerer også deres første udgivelse siden 2021 og vidner om en udvikling, både som musikere og som individer. Reflector er mastereret af Valentin Kruse og er visuelt udarbejdet af Jens Haugaard. Tilblivelsen af Reflector er støttet af Koda Kulturs vækstlagspulje.

”Vi er meget stolte af Reflector. Ikke nok med, at det er vores debutalbum, så afspejler det meget vækst både personligt og for os som kunstnere.” Udtaler Bånd.

Relevant information

Bånd Dropbox:
https://www.dropbox.com/scl/fo/62besnzrv0i5ewkqjdmjf/h?rlkey=ykcwu8ui8dcmuckfpi7ne89bb&dl=0

Bånd promoplayer:
https://promo.theorchard.com/9YxWtLewfiHmUMNvN7GY?fbclid=IwAR0FnbXTAbrFYqx5cbRgCZIlHYouZ3z3-xZ5Wy5c5CHfG7hZOW9pmn_xiZU

Bånd Instagram:
https://www.instagram.com/baandbaand/


Billeder


Pressekontakt

Brage Helving
  61684792

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire