Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/10-23   -   Pressemeddelelse

Forstadsromantik og undergangsfornemmelser



Indierock til din hverdagsbrandert. Danske Scala udgiver deres debut EP, "Husets Vin", 20/10. En samlet livsfortælling i seks sange fra den naive dreng, den rodløse ungkarl og den uforløste mand.

EP’en "Husets Vin" er en opvækst, et opgør og en erkendelse. Alt i alt seks sange om ønsket med at bryde op og gøre det bedre end baglandet, om midtvejsmødet med tvivlen og rastløsheden, der opstår, når ønsket synes uopnåeligt, og om hvordan det hele i sidste ende mest af alt kan føles meningsløst på smukkeste vis. "Husets Vin" er en slags undergangsfortælling om længslen efter at stævne ud mod noget udefinerbart med skudsikre drømme, finde sig selv forvirret midt i i det hele og endeligt forlise på en tagtop under dommedags-varme himmelstrøg lidt for sent i livet, men dog i stand til at gøre en sidste, større erkendelse.

Rockbandet Scala er lyden af din hverdagsbrandert... men også årtusindeskiftets håbefulde optimisme og en overgang til voksenlivet i en tid med kriser og krig, hvor alt synes for sent i morgen. I musikken hænger støvet uforløst i luften, mens forstædernes villaveje bliver til scener fra en gammel amerikansk film. Det driver fremad med atmosfæriske guitarer og ambiente synth-figurer, mens det tunge klaver buldrer gennem efterårsregnen bag det heartland-rockede baggrundstæppe. Tekstuniverset er for altid rodløst og romantisk med længselsfulde undergangsfornemmelser.

“Husets Vin er følelsen af altid at være bagud med to, hver gang man træder et skridt frem i livet. EP’en arbejder i grænselandet mellem den naive romantiske barndomsdrøm og den brutale voksen-virkelighed, hvor blide sensommerminder oftest bliver overskygget af hård realitet.
Det er sange til alle os nomader der hver dag kæmper med bagagen. Én samlet fortælling om, at vi kun klarer den sammen", fortæller bandet.

Scala blev dannet i 2021 med rodnet i de Københavnske forstæder, spillede sin første koncert på spillestedet Rust i 2022 og stod senest på scenen hos Byhaven, Pumpehuset i sommeren 2023. Attituden er af Bands of Tomorrow blevet beskrevet som "nærværende, passioneret og fandenivolsk".


Musikken er produceret og mixet af Jonas Wetterslev og Mathias Bang med mastering af Søren Zahle.

De første brudstykker af Scalas debut-EP, "Husets Vin", er ude nu. Hele EP’en kan høres d. 20/10, hvor bandet også holder releasekoncert i Kloster Moster på Refshaleøen.

Relevant information

Scala Promolink:
https://promo.theorchard.com/J8qE5heQOfAxVkTpX6OB?skin=light&fbclid=IwAR3OiUWkq9Rw0Bf0mUzkfmo6EZVuaeTLnK9HeRtpKBI8Te7xxQhwiF7hJn8

Scala Spotify:
https://open.spotify.com/artist/6vSJly5sr3Dh5PzOBXVXSa?si=g2-QEAYoSyaJBdln3ZALbA

Scala Instagram:
https://www.instagram.com/scala_sv/


Billeder


Pressekontakt

Lasse Samsøe Borch
  20275263

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire