Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/12-16   -   Pressemeddelelse

MLTR musiker bag overraskende kunst udgivelse.



"Jeg kalder det Mouse Music, og det er - kort sagt - musik udført på computermus", siger Mikkel Lentz.

Normalt forbindes han med guitar-rollen i bandet, MLTR, men sideløbende med bandets turnéer og albumudgivelser har Lentz i 10 år arbejdet på projektet, Mouse Music.

"Mouse Music er en ny måde at skabe musik på. Med computermusen kan jeg frembringe musik, som jeg aldrig ville være kommet frem til ved hjælp af konventionelle kompositionsteknikker. Stykkerne "tegnes frem" med musen, og er derfor tilfældige udfald af musens bevægelser. Musikken "opstår". Den komponeres ikke. Jeg kalder det også "ikke-komponeret-musik".

Mouse Music # 1, som albummet hedder, består af 2 lange stykker. Hvert stykke er baseret på 6 samplede piano-toner, og musikken fremstår som organiske, repetetive undersøgelser af tonale sammentræf og klangmuligheder. Udtrykket er stillestående men foranderligt. Mekanisk og emotionel på samme tid.

"Hvis man forventer musik i stil med det, jeg plejer at lave, bliver man nok overrasket. Dette er meget minimalistisk, og jeg anbefaler, at man betragter musikken, som man vil betragte billedkunst. Nemlig som en ikke-bevægelig størrelse. Som en del af det omgivende rum det hænger i.
Jeg har altid haft stor interesse for moderne kompositionsmusik og kunstnere som Arvo Pärt, Steve Reich og Brian Eno - Og Mouse Music er udsprunget af denne interesse".

Albummet udkommer i et begrænset vinyl oplag på 120 stk. Disse vil være nummererede og signerede af billedkunstnereren, Kaspar Oppen Samuelsen, som har skabt coveret.

Kan købes hos LARMgalleri, Bredgade 73, 1260 Kbh. K.

Mouse Music # 1 er den første i en serie af udgivelser.

Relevant information

Homepage
http://mousemusic.dk

Album Præsentation

Billeder


Pressekontakt

Mikkel Lentz
  40154533
  40154533

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire