Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/12-16   -   Pressemeddelelse

Den danske troubadour, Per Juul udsender ny single d. 1 december



I anledning af at Tommy Steele fylder 80 år d. 17 december udsender Per Juul en ny single fra CD'en "Den danske troubadour". Den hedder "I LOVE YOU TOMMY STEELE" og selv om titlen er engelsk, er sangen på dansk og den er en hyldest og kærlighedserklæring til den gamle rock'n roller.

Hans danske version af "Alices Restaurant" er legendarisk og hans monsterhit om "Steen med det ekstra ben" har i de sidste par år fået en revival med næsten 2,5 millioner hits på YouTube, ligesom hans LP'er fra 70'erne og 80'erne har høj status i butikkerne for brugte vinyler og sange som "Kongens Have", "Drømmefabrikken", "Optimistens Morgensang", "Spar på energien" og "Sovesang til Bastian" stadig bliver flittigt spillet rundt omkring.

Senest er hans kærlighedskvad om "Mælkevejscowboyens Kærlighedsodysse" også at finde på YouTube, da de flotte og morsomme tegninger til sangen er dukket op igen, efter at have været forsvundet i mange år.

Per Juuls engagement i den danske folkemusikscene fra slutningen af 60'erne og frem er velkendt. Han havde stor succes i Tivolis Vise-Vers-Hus og som medstifter og kunstnerisk leder af musikstedet "Imikroskopet", var han en nøglefigur i det Københavnske musikmiljø.

Efter 30 år i filmbranchen, hvor han gennem sit firma, Scandinavian Text Service, har forsynet udenlandske biograffilm med danske undertekster,
er Per Juul, efter at have overdraget firmaet til sine ansatte, tilbage ved udgangspunktet: Musikken.

For modsat mange andre har Per Juul ikke trukket sig tilbage for at skrive sine memorier. I stedet har han skrevet en række nye sange om livet og døden,
kærligheden, den søde og den svære, gamle idoler,
samtalekøkkener og klodens almene tilstand udgivet
på CD'en "Den Danske Troubadour".

Disse sange blandet med en buket fra hans store bagkatalog kan for tiden opleves live ved en række koncerter landet over, hvor Per Juul præsenterer sine sange med lidt anekdoter fra sine mange år i showbiz. Det hele leveret på gammeldags maner med humor og 100% nærvær.

"I LOVE YOU TOMMY STEELE" kan downloades fra Itunes eller streames fra Spotify, YouSee og andre store streamingtjenester.

Relevant information

Website
www.perjuul.com


Billeder


Pressekontakt

Per Rankløve
  20216527
  20216527

Firma

DiGiDi Digital Distribution
Gl. Kongevej 11, 4.
1610 KBH K, Danmark

  +45 27 89 18 14
  +45 27 89 18 14

https://www.digidi.dk

Modtag nyheder fra DiGiDi Digital Distribution på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire