Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/12-10   -   Pressemeddelelse

Vindermad til travle familier

En ny kogebog sætter fokus på sunde og nemme måltider til både store og små.

Står den på vinder- eller tabermad hjemme hos dig? Tabermad er som regel færdiglavet og indeholder alt for mange kalorier og for få vitaminer, mineraler og antioxidanter. En ny kogebog 'Sundt & let i hverdagen' hjælper dig med at tilberede vindermad hurtigt og nemt. Retterne kan gøres klar på samme tid, som det tager at få bragt en færdigpizza hjem til hoveddøren, og de indeholder mindre fedt, færre kalorier, nul sukker og ingen kunstige tilsætningsstoffer. Samtidig mætter de mere og smager meget bedre.

Bogen indeholder opskrifter på mere end 50 spændende retter, der vil tiltale både store og små i familien. Her er blandt andet fiskefileter og gullasch, forbrændingssuppe og citronkylling med avocadosalat, carpaccio af aubergine og squash og rå æblekage med vaniljecreme. Du lærer også at skyde genvej til en god brun sovs og at tilberede 'snyderis' på ingen tid. De fleste af retterne er fryseegnede, så du kan spare endnu mere tid ved at lave mad til flere dage ad gangen.

Nemme og søde sager
Visse fødevarer er det umuligt at købe i sunde udgaver, så det kan være en god idé at tilberede dem selv. I bogen er der opskrifter på f.eks. bløde lakridser, sprød æblekagerasp og lækre tarteletter, som er sundere end produkterne på supermarkedernes hylder. Du får også opskriften på hurtige popcorn, som er et godt alternativ til alt det søde.

Der er slet ikke brugt sukker eller kunstige sødemidler i opskrifterne. Det betyder, at blodsukkeret ikke bliver påvirket, og opskrifterne er derfor også egnede til personer med diabetes type 2. I nogle opskrifter udnyttes råvarernes naturlige sødme, og i andre er der brugt Multisød, der er en 100 % naturlig sukkererstatning udvundet af majs - helt uden kalorier. 'Sundt & let i hverdagen' er en rigtig god investering i din og din families sundhed, for den koster det samme som en familiepizza, men den rummer inspiration til langt flere - og sundere - måltider.

'Sundt & let i hverdagen' af Inge Kauffeldt, 52 sider, 149 kr. Bogen kan købes hos Bog & Idé, på vægt­konsulenterne.dk og hos førende internetboghandlere. Bogen ud­kommer 14. januar 2011.

Relevant information

http://www.vaegtkonsulenterne.dk


Pressekontakt


Firma

De Danske Vægtkonsulenter A/S
Farum Gydevej 64
3520 Farum, Danmark

  70 23 73 93

http://www.vaegtkonsulenterne.dk

Modtag nyheder fra De Danske Vægtkonsulenter A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire